Hver femte dansker ville drikke mere vand, hvis der var bobler i, men vi tror, at danskvand er mindre sundt, og at kulsyren er skadelig for tænderne. Det er en myte, som tandlægerne gerne vil aflive.
»Det er ikke kulsyren i sodavand, som giver syreskader på tænderne. Boblerne i sig selv gør ikke læskedrikken usund,« siger Ulla Pallesen, overtandlæge på Tandlægeskolen ved Københavns Universitet, der har skrevet Tandlægeforeningens vejledning om syreskader.
Del:
