Danskernes gæld til SU-lån bliver med at vokse og har nu rundet de 30 milliarder kroner, hvilket er hele 33 procent mere end i 2012.
Det fremgår af en opgørelse foretaget af lånerådgivnings-portalen fair-laan.dk baseret på tal fra ATP, der også når frem til, at de enkelte SU-gæld bliver ved med at vokse.
Således skyldte cirka 468.000 danskere med en afsluttet og SU-berettiget uddannelse bag sig sidste år i gennemsnit godt 65.300 kr. på deres studielån. Det er en stigning på 13 procent i forhold til 2012, da gælden på studielån i snit var 57.800 kroner.
{embedded type="node/feeditem" id="47176945"}
Ifølge direktør for fair-laan.dk Andreas Linde vidner udviklingen om, at det er blevet dyrere at være studerende. Han henviser til, at selve SUen de seneste mange år så godt som ikke er steget, samtidig med at det koster stadig mere at leje et værelse eller en lejlighed, ligesom også »inflationen gør det hele lidt dyrere hvert år«.
»Man bliver bare lidt mere presset. Først og fremmest hænger det sammen med boligudgifterne. I de store byer er man med SU alene i minus fra starten. Det er svært at finde et værelse til under 4.000 kroner om måneden, og så er der stort set ikke penge tilbage, når huslejen er betalt,« siger han:
»Man kan gøre to ting. Seriøst overveje at arbejde mere ved siden af studierne, eller man kan sørge for at være bevidst om, at der kommer en regning senere.«
Andreas Linde erkender, at danskernes samlede SU-gæld kan forklares med, at stadig flere gennemfører en SU- og dermed også SU-låneberrettiget uddannelse.
Samme vurderingen kommer fra chef-økonom i Danske Bank Las Olsen. Men, understreger Las Olsen, den samlede gæld kan formentlig også forklares med, at det i forbindelse med krisen fra 2008 og frem var svært for studerende at finde sig et arbejde.
»Noget af det, der skete, var, at det blev markant sværere at få et job, mens man studerende. Det kan sagtens have betydet, at flere har optaget SU-lån,« siger han.
Ifølge Las Olsen har »de fleste glæde af SU-lån«. Det er med til at sikre dem en uddannelse og dermed bedre løn samt større jobsikkerhed, forklarer han.
{embedded type="node/feeditem" id="46633701"}
»Set i det lys bør det ikke være noget problem, at det koster noget at tage en uddannelse i form af gæld. Men gennemfører man ikke sin uddannelse, så kan det være et problem. Så har man ingen uddannelse, men stadig gæld,« siger han.
Studielån er billige. Efter endt uddannelse er renten på godt en procent uden nævneværdige gebyrer og administrationsudgifter.
»Men det er et lån, der stiller krav til selvdisciplin. Der er ingen kreditvurdering. Man får det bare, så man skal sørge for at have en plan for, hvordan man forestiller sig at afvikle det,« lyder anbefalingen fra Las Olsen.
Forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen er enig i, at »man ikke skal have dårlig samvittighed over at låne til sin uddannelse«.
»Men,« tilføjer hun, »man skal kun låne, hvis man har brug for at låne.«
»Når man engang er færdig, har fået sit første job og måske gerne vil købe ejerbolig, er noget af det, banker kigger på, hvad man har af gæld,« siger hun.
Ifølge Ann Lehmann Erichsen var den indviduelle SU-gæld i 2010 omkring 55.000 kroner. I dag er den 10.000 kroner højere. Men på grund af inflationen er den reelt kun steget med omkring det halve, vurderer forbrugerøkonomen.
{embedded type="node/feeditem" id="46633701"}
»Men tænk lige tilbage til 2010. Dengang var iPad og iPhone næsten ukendte ord. I dag er de en helt naturlig del af IT-pakken for unge. Og det koster,« siger hun.