Godt, man ikke vandt Nobelprisen sidste år.

Hvis der nu fandtes en nobelpris i journalistik, ligesom der findes en nobelpris i økonomi, ville der følge en nydelig check på 11 millioner svenske kroner med.

Men det er da ikke morsomt, at den check skrumper til 7,25 millioner danske kroner, når pengene skal veksles i banken. Måske endda lidt mindre, for bankerne er flinke til at sørge for selv for at tjene en håndøre på vekselforretninger.

Så havde der været mere sjov ved at få prisen for to år siden, hvor man dog ville side med en check på 8,8 millioner danske kroner for sin indsats. Næsten 18 procent er der barberet af den svenske krones værdi siden da.

Du har måske allerede opdaget det. Vores erfarne privatøkonomiske journalist Povl Dengsøe er på vinterferie, så jeg har fornøjelsen af at skrive ugens privatøkonomiske nyhedsbrev i hans sted.

Det kan du spare lige nu

Det er relevant at nævne eksemplet med indtægter i svenske kroner, fordi vi i mange måneder mest har været optaget af alle historierne om, hvor meget man kan spare ved at tage på en shoppetur til Malmø. Den klassiske IKEA-sofa Ektorp er 11 procent billigere i Malmø end i København. Man kan også spare ti procent på det pæne og nydelige Ekedalen-bordet hos IKEA. Jeg håber, at de værdsætter min lille reklameindsats.

De tal flugter fint med den seneste opgørelse fra Samlino, som i oktober lavede en robust shoppetur til Sverige, hvor der blev købt både fjernsyn og Marabou-chokolade. Her var besparelsen 13 procent, før der var betalt transport. Også efter transportomkostningerne kunne turen betale sig.

Nu bor jeg, når jeg ikke passer jobbet i København, på Nordlangeland, så min gevinst skrumper temmelig meget, hvis jeg snupper bilen, fordi jeg oven i broafgifterne skal betale en masse benzin samt Storebæltsbroen.

Shoppeturen til Malmø giver især mening, hvis man tager tog eller bus samt bor i hovedstaden.

Min kollega Ulrik Harald Bie fik mig til at tænke videre. Ulrik skrev mandag en interessant kommentar om, hvordan den svage krone gør livet svært for den svenske centralbank.

Det er tit sådan, at renter ligesom andre forhold kan påvirke valutakursen. Logikken er den enkle, at renten påvirker, hvor interessant en valuta er. Vi kender alt til det i Danmark, hvor Nationalbanken som det første netop bruger renten til at gribe ind, hvis kronen er for stærk eller svag i forhold til euroen inden for rammen af vores fastkurspolitik. Nu frygter den svenske centralbank, at hvis banken begynder at nedsætte renten for tidligt, vil det ramme kronen og sende den endnu længere ned.

Der er altså i den svenske centralbank og såmænd også i den svenske regering et stærkt ønske om at få sat en stopper for den svage kronekurs.

Hvorfor ikke grænsehandel med aktier?

Den tanke, som Ulriks artikel satte i gang, er, hvorfor vi ikke i højere grad har talt om andet end billige indkøbsture til Malmø.

Logikken er sådan set enkel nok. Hvis ikke mindst varer produceret i Sverige er værd at køre til Malmø efter, når valutakursen er svag, så gælder det sikkert også aktiekurser. Der er generel enighed om, at den svenske krone er for billig.

Det er de klassiske forklaringer i forhold til den svenske krones lave kurs, som gør sig gældende, nemlig at Sverige aldrig har det særlig godt, når der er tvivl om verdensøkonomien og især ikke, når industrien har det lidt svært. Sverige er et gammel industrisamfund. Men den svage krone piner svenskerne.

I oktober blev der afholdt en konference arrangeret af Stockholm School of Economics, som stillede spørgsmålet, hvorfor den svenske krone er så svag. Det samme gælder i øvrigt også den norske krone, som heller ikke har det for godt.

Norske kroner er på ti år faldet med over 25 procent. Også en sjat og på trods af Norges enorme olieformue. Forklaringen er blandt andet, at Norge investerer en stor del af sin olieformue internationalt.

Det må da være på tide at få en snak om at udvide grænsehandlen fra IKEA, H&M og ICA til at spørge, om man snart ikke også skal grænseshoppe svenske aktier. Man kan kalde det finansiel grænsehandel.

Logikken er enkel nok. Hvis aktier hverken stiger eller falder, så tjener man penge, hvis valutakursen stiger.

Så langt så godt. Der er stadig det med småt, man skal læse på.

Hvis den svenske krone suser til vejrs, så skal jeg være lidt forsigtig med, hvad jeg køber af aktier. Sagen er jo den, at nogle virksomheder har en fest, når deres egen valuta falder, fordi valutaen i det land, hvor man sælger sine varer, stiger. Det gælder børsnoterede virksomheder, som eksporterer en hel masse.

Her skal man passe på

I Sverige er det eksempelvis Alfa Laval, Autoliv, Electrolux, Ericsson, SKF og Volvo. Lige præcis de virksomheders aktiekurs kan blive straffet, når valutaen stiger, fordi deres eksportindtægter bliver ramt.

Her er der nogen, som gerne lige må hjælp mig med at finde ud af, hvor jeg skal sætte mine penge rigtigt. Hvem laver guiden til grænsehandel med svenske aktier?

Jeg har sat mig så meget ind i det, at jeg søreme har opdaget, at jeg kan grænsehandle direkte på børsen i København, hvor for eksempel netbutikken Boozt er noteret, men desuden har sin hovednotering i Stockholm. Så hvis den svenske krone stiger, slår det bare direkte ind på aktiekursen. Det er da smart, selvom jeg ikke ved, om Boozt er en aktie, som er værd at købe eller ej.

For ærlig talt.

Ideen om at købe lidt aktier et sted, hvor der er mulighed for noget medvind fra valutakursen, virker nu ganske betryggende, når verden virker sådan lidt urolig og aktiekurserne temmelig høje rundt omkring. Her ligner Sverige og Norge et par gode bud. Så er der måske nogen, som også har lyst til at kaste pundet med ind i kategorien af svage valutaer. Her er den kappet 20 procent af kursen siden al Brexitballaden.

Det har jeg simpelthen ikke nerver til.

Ugens tip

Det bliver lidt ananas i egen juice, men jeg er stærkt begejstret for vores interview med skatteminister Jeppe Bruus i denne uge, hvor ministeren erkender, at han ikke er for stolt af alle fejlene i de nye ejendomsvurderinger. Og det er ikke det hele. Povl Dengsøe og Vibe Hyltoft, som i denne uge er på vinterferie, har lavet en liste over 12 forskellige fejl i de nye ejendomsvurderinger. Det kan jo være, at det passer på noget, du har oplevet.

Tak, fordi du læste med. Skriv endelig til mig med kommentarer eller spørgsmål.

Venlig hilsen

Thomas Bernt Henriksen