De spurter derudad med rasende fart, de små tal på benzinstanderen. Men for de danske billister er der ingen hjælp at hente fra de internationale oliemarkeder, når tanken i bilen skal fyldes op. Selv om råoliepriserne lige nu rasler ned, så kommer det nemlig ikke danskerne til gode.

Prisen på den såkaldte Brent-olie toppede i marts, og siden da er den faldet fra 125 dollar per tønde råolie til cirka 100 dollar ved redaktionens deadline fredag. Brent-olie er den olie, der bliver hentet i Nordsøen, og alene i maj er prisen faldet med over 16 pct. Det er det største månedlige fald i to år.

»Jeg kan godt se, at der er stor forskel på, hvad man hører i medierne om olieprisen, og den oplevelse, man har ude ved benzinstanderen. Men det er faktisk ikke, fordi olieselskaberne bare skummer fløden,« siger Jacob Stahl Otte, energipolitisk chef i Energi- og olieforum, der er oliebranchens organisation.

Afgifter og stærke cowboypenge

For at se hvorfor vi ikke får billigere benzin, når olieprisen falder, splitter vi benzinregningen op.

Hver gang du fylder én liter benzin i bilen, tikker der fire kroner og 33 øre ind i statskassen i form af afgifter. De skal betales, lige meget hvor meget eller lidt benzinen koster. Dertil kommer moms, der kan svinge i takt med prisen. Torsdag var gennemsnitsprisen på én liter benzin 13 kroner og 18 øre. Det betød, at staten fik to kroner og 64 øre i moms.

Det efterlader os med seks kroner og 21 øre, som benzinselskaberne stikker i lommen. Og det er her, det bliver interessant.

»Råolie handles i amerikanske dollar. Det betyder, at når dollaren står stærkt, så er det dyrere at købe olie. Og hvis olieprisen falder samtidig med, at prisen på dollar stiger, så er resultatet, at der ikke er nogen besparelse for de danske selskaber. Og ser man på, hvordan benzinprisen har udviklet sig, så passer det meget godt med, at den er faldet en smule,« siger Peter Rasmussen, olieanalytiker hos Statoil.

Men prisen på olie er faldet langt mere, end den danske krone er faldet i forhold til dollaren. Burde prisen så ikke falde meget mere?

»Det er rigtigt. Men det er sket i en periode, hvor en række store rafinaderier i vores del af verden har været ude af drift. Det betyder, at olieselskaberne har skullet betale mere for at få lavet olien om til benzin.«

Gældskrisen og iransk embargo

Hvis danskerne skal gøre sig håb om billigere benzin, så kræver det, at gældskrisen i Europa bliver løst, så euroens armlægning med dollaren kan falde mere heldigt ud.

En faktor er stridighederne mellem Iran og den vestlige verden. Striden om Irans atomprogram har nemlig resulteret i en olieembargo mod den persiske stat, og det begrænser udbuddet.

»Endelig er der også den mulighed, at regeringen vælger at sænke afgifterne eller momsen på benzin, men det er nok ikke sandsynligt. Og slet ikke på et tidspunkt, hvor der mangler penge i statskassen,« siger Jacob Stahl Otte.

Så indtil videre må danske bilister væbne sig med tålmodighed ved benzinstanderen. Det er trods alt tanken, der tæller.