Danskerne er absolut ikke indstillet på, at skatten skal stige på boligerne. Hverken ejerboliger, andelsboliger eller udlejningsejendomme, som ville resultere i højere huslejer i lejeboliger. Færre end hver tiende dansker er i en rundspørge, som TNS Gallup har lavet for Berlingske, tilhænger af, at skatten skal stige.

Derimod angiver 72 procent af de adspurgte, at skatten på ejerboliger bør være uændret eller lavere, mens det samme gælder 64 procent vedrørende både andelsboliger og udlejningsejendomme.