Familiens trivsel, decentralisering af samfundet og et menneskesyn, der fra befrugtning til død forsvarer menneskets værdi. Sådan lyder Kristendemokraternes tre værdi­politiske mærkesager – og for partiets formand, Stig Grenov, handler det i grove træk om, at samfundet skal tænkes »diametralt­ modsat«.

»Jeg tror, at der er en stigende erkendelse af, at større rigdom i sig selv ikke er lykken. I nullerne fik vi udekøkkener, to biler og 7.000 venner på Facebook, men ikke nogen at tale med. Folk prioriterer menneskelige værdier langt højere. Og uanset om vælgerne stemmer rødt eller blåt, får de den samme økonomiske politik, hvor mennesket er underlagt kravet om vækst. Kristendemokraterne vil ikke have mere – vi vil have det bedre,« siger Stig Grenov i et interview med Berlingske.

{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}

Tilbage i 1970 blev partiet stiftet i protest mod liberaliseringen af abortlovgivningen og frigivelsen af billedpornografien. Siden da har samfundet ændret sig radikalt, og flere kritikere mener derfor, at Kristendemokraterne har udspillet deres rolle for længe siden.

Men tværtimod, lyder det fra formanden, der mener, at Kristendemokraterne aldrig har haft større berettigelse.

»Mens alle andre partier glemmer at udvise medmenneskelighed, er vi det eneste parti, der sætter en etisk dagsorden. Det kan ikke nytte noget at have et samfund, hvor alt gøres op i, hvad der kan betale sig. Måske er jeg naiv, men jeg tror godt, at danskerne kan se, at det skrider i den forkerte retning.«

Blå bloks økonomiske ansvarlighed

Politisk fastslår Stig Grenov, at Kristendemokraterne er et midterparti, da partiet ifølge ham har »den blå bloks økonomiske ansvarlighed, men »den røde bloks sociale opmærksomhed«. Alligevel er der ingen tvivl om, at Kristendemokraterne peger på en blå statsminister, forklarer han.

»Det skyldes menneskesynet. Individet er ansvarlig for sig selv og sin næste. Det, vi har set fra den røde regering, er, at de har lovgivet i trossamfundet Folkekirkens indre anliggender, og i øvrigt målrettet arbejder på at udviske alle forskelle mellem de to køn.«

Så hvor står Kristendemokraterne i forhold til nulvækst, minusvækst eller plusvækst i det offentlige?

»Vi går ind for en pristalsreguleret nulvækst, så her er vi meget på Venstres linje. Der skal ikke være stigning i skatterne, men vi vil gerne omfordele dem. Hvis der er endelig skal være skattelettelser, må det være fra bunden, så personer med mindst får mere ud af det.«

I tråd med Venstre ønsker Kristendemokraterne derfor også at indføre boligjobordningen med tilbagevirkende kraft.

»Andet ser jeg ikke nogen grund til, når ordningen sikrer vækst og beskæftigelse.«

24-års-reglen er problematisk, men acceptabel

Ved flygtningespørgsmålet mener Stig Grenov, at mennesker i nød skal være velkomne. Det er ifølge partiformanden ikke antallet af flygtninge, men en mislykket integrationspolitik, der de seneste år har givet Danmark en række problemer på indvandrerområdet. Han anser blandt andet 24-års-reglen som værende problematisk, men kalder samtidig reglen »acceptabel«.

»Jeg bryder mig ikke om den, men erkender, at jeg ikke har bedre at sætte i stedet. I mange udenlandske familier ligger der et pres om, at deres barn skal giftes i en ung alder. Det kan vi ikke bare overhøre. Reglen er acceptabel, da den giver en masse unge mennesker mulighed for at sige fra over for arrangerede ægteskaber.«

Men et er værdipolitik - noget andet er indflydelse. I står lige nu til 0,6 pct. af stemmerne og skal have minimum 2 pct. ved næste valg for at komme ind i Folketinget. Hånden på hjertet: Er er en stemme på jer en spildt stemme?

»Rent matematisk, ja. Men jeg tror, at der er rigtig mange mennesker, der ved sidste folketingsvalg stemte taktisk for ikke at spilde deres stemme. De ville have noget andet, men fik det samme – nemlig materialis­tiske partier. Der ser man helt andre værdier hos Kristendemokraterne, og det, mener jeg, er en væsentlig grund til at stemme på os.«