Breve fra ukendte opkrævere begyndte at dumpe ind, og gælden hobede sig op til i omegnen af 70.000 kroner, da Mathias Sewerin i august 2013 fik stjålet sit CPR-nummer og blev offer for identitetstyveri. Det er en skæbne, mange danskere frygter at dele efter denne uges store lækage af CPR-numre, og den frygt kan mærkes på forsikringsselskabernes telefonlinjer og hjemmesider.

»Trafikken er eksploderet. Hvor vi normalt har et par læsere om dagen på vores tema om identitetstyveri, var knap 500 danskere torsdag inde at læse om forsikring mod ID-tyveri,« fortæller Mikkel Kongsfelt fra hjemmesiden Forsikringsguide.net. Samme fortælling kommer fra forsikringsselskaberne Tryg, Codan og GF Forsikring.

»Vi har haft i omegn af ti gange så mange opkald på vores ID-telefonsupport i dag som på en normal dag, så man kan roligt sige, der er tryk på telefonerne,« fortæller kommunikationsleder ved GF Forsikring Rasmus Gade.

De danske CPR-numre er blevet et varmt emne, efter at 900.000 CPR-numre ved en fejl er blevet lagt ud på internettet af Økonomi- og Indenrigsministeriet. De bekymrede kunder ringer i høj grad for at få afklaret, om de er forsikrede i tilfælde af identitetstyveri, og hvordan forsikringen kan hjælpe dem, hvis de bliver ofre.

I kløerne på identitetstyve

Når først identitetstyvene har fået kløerne i deres offer, er det svært at slippe ud igen. Det fortæller 23-årige Mathias Sewerin, som stadig kæmper for at få identitetstyvene ud af sit liv.

»Når der kommer nye kreditorer og regninger hver dag, mister man hurtigt overblikket. Det er noget, der følger dig hele tiden. Forestil dig, at du har fået en regning på 14.000 kroner for iPads, du ikke har købt, lige inden, du går i seng,« fortæller Mathias Sewerin.

Mathias Sewerin var nær havnet i RKI-registret, men fik det i sidste øjeblik afværget gennem sin ID-forsikring hos Tryg, som bistod ham i kontakten til kreditorerne.

Identitetstyveri kommer i mange former og afskygninger. Nogle får deres CPR-nummer stjålet, fordi de smider lønsedler, papirer fra banken og kvitteringer fra apoteket ud i skraldespanden, som tyven derefter roder igennem. Andre får deres CPR-nummer afluret online. Mathias blev offer for identitetstyveri, da han fik stjålet sin pung og i samme ombæring sit sygesikringskort og kørekort. Det var nok for tyvene, som efterfølgende købte mobiltelefoner og iPads på afbetaling på Mathias’ regning. Den fremgangsmåde er en klassisk måde at udnytte CPR-nummeret på, forklarer Kommunikationsrådgiver for Tryg Anders Stougaard.

»CPR-nummeret misbruges ofte til at købe ting online eller på afbetaling, derefter bliver varerne sendt til en postboks. Fakturaen ender så hos offeret,« fortæller han.

CPR-nummeret kan dog også bruges som en såkaldt løftestang, hvor tyven bruger nummeret til at fremskaffe flere oplysninger om offeret. Kriminalitet, der alene baserer sig på CPR-nummeret, er sjælden, men ikke ukendt, forklarer Rigspolitiet til Ritzau.

Forsikringsselskab ser flere sager

Forsikringsselskabet Alm. Brand fortæller, at man det seneste års tid har set en stigning i antallet af henvendelser, som handler om personlige oplysninger og identitetstyverier. I 2013 modtog forsikringsselskabet 400 henvendelser, hvoraf 40 drejede sig om misbrug af oplysningerne.

I 2014 har forsikringsselskabet indtil videre modtaget 119 henvendelser angående personlige oplysninger og identitetstyverier. I 44 tilfælde var der tale om faktisk identitetstyveri. Altså omtrent lige så mange som i hele 2013. Forsikringsselskabet GF Forsikring fortæller, at selskabet får cirka 25 henvendelser om identitetstyveri om måneden.

CPR-lækken, hvor 900.000 danskeres CPR-numre blev lagt ud på den såkaldte Robinsonliste, som er en oversigt over danskere, der ikke ønsker reklamer i deres postkasse, er blot den seneste sag, som har sat fokus på tilgængeligheden af personfølsomme oplysninger.

Juni har således budt på en række sager, hvor CPR-nummeret har været omdrejningspunktet. Først lækkede en hackergruppe SF-folketingsmedlemmers CPR-numre og andre personfølsomme oplysninger, derefter lækkede aktivisten Lars Kragh Andersen statsministerens og forsvarsministerens CPR-numre.

Til sidst blev det så hele Folketingets tur, undtagen Liberal Alliance og Enhedslisten. Her blev 91 folketingspolitikeres CPR-numre lagt ud til offentligt skue i protest mod vedtagelsen af den omdiskuterede lov om Center for Cybersikkerhed.

Identitetstyverier har gennem en årrække i stigende grad fået opmærksomhed. I 2012 anslog Erhvervsministeriet, at identitetstyveri forekommer omkring 70.000 gange om året i Danmark.