Rejseselskaberne har de seneste dage haft travlt med at sælge de sidste pladser til vinterferiens rejser sydpå. Vejrudsigten, der melder om kulderekord i Danmark , har fået danskere til at bestille rejser til varmere lande.

- De orker ikke en periode med så ekstrem kulde, som vejrprofeterne lover, lyder det fra Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour.

Hos Star Tour er ni ud af ti rejser i uge syv og otte nu solgt, og de sidste rejser forventes at ryge hurtigt. De Kanariske Øer er de varmehungrende danskeres favorit, og mere end halvdelen af vinterferiens rejser går til den spanske øgruppe. Men Phuket, Krabi og øerne i Sydthailand er også populære, når danskerene er på jagt efter sol og sommer.

Top fem over danskernes vinterferie rejsemål:

1: Gran Canaria

2: Tenerife

3: Sydthailand

4: Egypten

5: Lanzarote / Fuerteventura

BNB