Københavnske par kan efter sommerferien stille sig op i køen til at modtage ægceller på Universitetssygehuset i Malmø, hvor ventetiden er betragteligt kortere end i Danmark. Omvendt kan kræftsyge skånske kvinder få nedfrosset deres æggestokke på Rigshospitalet i København, indtil kemokuren er veloverstået, og drømmen om børn kan udleves.

Et nyt samarbejde på tværs af Øresundsregionen åbner nu døren til otte højt specialiserede afdelinger i Region Hovedstaden og Region Skåne for borgere med forplantningsproblemer. Indtil videre vil der ikke blive opkrævet betaling landene imellem, fordi udgifterne forventes at blive nogenlunde ens på begge sider af Øresundsbroen. »Vi tager patienterne derhen, hvor de får den bedste behandling. Målet er, at vi i regionen får et fyrtårn på fertilitetsbehandlingen i Europa,« siger Claus Yding Andersen, der er professor på Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Godt for alle parter

Som det eneste sygehus i Danmark nedfryser Rigshospitalet kræftramte kvinders æggestokke og gør det så godt, at man har høstet international anerkendelse for blandt andet fryseteknikken.

»Vi modtager i forvejen æggestokke fra hele landet, så hvorfor ikke også modtage og nedfryse væv fra den anden side af sundet? Jo flere vi laver, desto bedre bliver vi, og det smitter også af på forskningen,« uddyber Claus Yding Andersen.

Han fortæller videre, at det har været et juridisk og administrativt puslespil at få to landes sundhedssystemer til at tale sammen, men at især de skånske politikere har set fidusen i at samarbejde lokalt med København fremfor Stockholm. Projektet begynder efter sommerferien og løber som en forsøgsordning halvandet år frem i tiden.

På den svenske side står professor Aleksander Giwercman ved Lunds Universitet klar til at modtage danske par, der ellers venter op til tre år i det danske sygehussystem, før de kan komme i betragtning til at modtage donoræg. Som en forsøgsordning tilbyder man i Region Skåne kvinder 11.000 svenske kroner for at donere æg, og det har fjernet ventelisterne. Overskuddet af æg vil nu komme danske par til gode.

»Det her er win-win for alle parter. Vi kan sammen lave et koncept, som kan gøre regionen verdensførende, blandt andet fordi patientgrundlaget bliver så stort, at vi kan dygtiggøre os. Det er målet, at vi skal favne patienterne, uanset hvilket fertilitetsproblem de kommer med. Og det er også meningen, at vores ekspertise skal tiltrække fertilitetsindustrien, som vil investere med deres forskningsmidler,« siger Giwercman.

Berlingske har i en række artikler afdækket fertilitetsbranchen i Danmark og blandt andet fortalt, at vi med to store, private sædbanker er førende på forsyninger af sæd. Omvendt forholder det sig med ægdonation.

Svensk viden til dansk gavn

I Foreningen for Ufrivilligt Barnløse kalder formanden, Anette Thrane, den tværregionale aftale for »en supergod idé«. Ikke mindst udsigten til, at danske kvinder nu vil kunne få æg fra svenske kvinder hurtigere, end de vil kunne få herhjemme.

»Men når man kan se, at det har hjulpet at give kvinder en højere betaling for at være ægdonorer i Sverige, end de pinlige kun 500 kroner, som kvinderne får herhjemme, kan jeg ikke forstå, at man så ikke bestemmer sig for at gøre det samme her,« siger hun.

Anette Thrane har til gengæld tillid til, at man vil opnå den ønskede synergieffekt på videndelingsområdet. Blandt andet har svenskerne i længere tid systematisk screenet mænds sæd for at undersøge, om den er årsagen til, at en ellers befrugtet ægcelle ikke sætter sig fast i livmoderens slimhinde. Den slags viden vil også komme danskerne til gavn, mener hun.

Eneste anke fra formanden er projektets beliggenhed.

»Jeg kan se et problem i, at det koncentrerer sig om København. Det bidrager til, at der kommer flere og flere yderområder i Danmark,« siger Anette Thrane.

Det nye samarbejde bliver præsenteret på Folkemødet lørdag.