Interesseorganisationen Telekommunikationsindustrien (TI) opfordrer sine medlemmer ikke at blokere ulovlige spillesider uden et forbud fra fogedretten. Det sker efter, at Spillemyndigheden har opfordret en række internetudbydere til at blokere 12 spillehjemmesider, myndigheden anser for ulovlige. Det skriver version2.dk

Vi skal ikke frivilligt begynde at indføre restriktioner på, hvad danskere kan tilgå af indhold på nettet. Det skal vores retssystem bestemme,« siger Telekommunikationsindustriens direktør Jakob Willer.

Han mener dog ikke, det er Spillemyndigheden, som gør noget forkert, men derimod at lovgivningen er forkert skruet sammen.

»Lovgivningen forudsætter, at Spillemyndigheden skal give de her henstillinger, som så er helt frivillige for os at følge. Så jeg har ikke noget at udsætte i forhold til Spillemyndigheden, det er lovgivningen, der er gal på den,« siger Jakob Willer.

Telekommunikationsindustrien vil dog anbefale sine medlemmer at blokerer for siderne, hvis der kommer et forbud fra fogedretten.

Deltag i debatten