Der er i nærheden af 50.000 familieejede virksomheder i Danmark, og ifølge konsulenthuset Ernst & Young vil op mod 10.000 af dem skifte ejere inden for de næste fem år. Men det nye netværk mener, at det kommer til at volde kvaler, fordi arvereglerne ved generationsskifterne koster virksomhederne dyrt.
»De allerfleste familieejede virksomheder har ikke de penge i hånden. Enten skal de sælge aktier til fremmede eller udlodde penge fra firmaet, og det betyder, at virksomheden ikke kan bruge de penge,« siger Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand for Danfoss. Danfoss er sammen med ti andre store danske virksomheder med i det nye netværk.
Bent Jensen, ejer og adm. direktør for industrivirksomheden Linak, peger på, at skatten på generationsskifter kan tvinge nogle ejere til at sælge virksomheden.
»De virksomheder, der ikke er så godt polstret, er nødt til at låne til ejerafgiften. Der kan være tale om et beløb, som der ikke er midler til at fremskaffe, og det betyder, at de opgiver, og at firmaet i stedet bliver sat til salg og ryger til udlandet,« siger Bent Jensen.
Arveafgiften for familieejede virksomheder ligger i dag på 15 pct., men dertil kan lægges en udbytteskat og for nogle virksomheder en aktieavanceskat på 42 procent. Reglerne på området er relativt komplekse, men beregninger fra Ernst & Young viser, at familieejede virksomheder må aflevere mellem 19 og 76 procent af egenkapitalen ved et generationsskifte.
»Generationsskifteskatten er en ren ekstra skat for familieejede virksomheder. Vi betaler jo i forvejen selskabsskat og en udbytteskat eller aktieavanceskat. Det skal vi naturligvis blive ved med som alle andre. Det er udelukkende den særlige generationsskifteskat, som vi finder dybt urimelig,« siger Peter Foss.
Men hos Arbejdernes Erhvervsråd har direktør Lars Andersen svært ved at se, at reglerne er urimelige. Han mener tværtimod, at ejerne af de familieejede virksomheder har favorable vilkår ved generationsskifter.
»Der er i dag ekstremt gunstige vilkår, hvor man kan spørge om, hvorfor det skal være så meget anderledes, end hvis det f.eks. var aktier i et ikke-familieejet selskab. Det ville være en stor forskelsbehandling, hvor man ville begunstige familieejede virksomheder,« siger Lars Andersen.
»Hvis man ser på, hvor lav arveafgiften er, så er det ikke voldsomt. Samtidig kan man betale den over flere år, så jeg synes, det er en vild overdramatisering af et problem,« siger Lars Andersen.
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) afviser blankt at afskaffe afgiften, og han henviser til, at regeringen i forbindelse med Vækstplanen lempede henstandsordningen for betaling af boafgiften, som er det formelle navn for arveafgiften ved generationsskifte. Han fastslår, at det vil koste i omegnen af en mia. kr. årligt at afskaffe afgiften.
»De penge prioriterer regeringen at bruge til bl.a. uddannelse og klima, der kommer en bredere kreds til gode. Jeg tror ikke på, at det kan sikre arbejdspladser at fjerne arveafgiften,« siger Holger K. Nielsen.
Han fastslår til gengæld, at han er »lydhør over for konstruktive forslag« til en forenkling af reglerne ved generationsskifte, hvis det ikke indebærer en lempelse af boafgiften.