Hos Red Barnet betragter man det som en historisk sejr, at krænkede børn nu kan klage til FN.

En tillægsprotokol til Børnekonventionen om klageadgang træder i kraft, fordi ti lande har godkendt den, men Danmark er ikke blandt de ti, og dermed har danske børn fortsat ikke mulighed for at bringe deres sag for FN.

Det er for sløvt, mener Red Barnet, der synes, at vi har mistet en oplagt muligheder for at vise, at Danmark er et godt land at være barn i.

»Det tager noget tid, før landene får skrevet under, og derfor er det også vigtigt, at et land som Danmark går foran og siger »det gør vi, kom nu«. Det er et meget vigtigt signal at sende både indad til børnene og udad for at få flere andre lande med,« siger Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen.

Blandt de ti lande, der indtil videre har ratificeret aftalen, er europæiske lande som Tyskland, Spanien og Portugal men også en stribe mindre udviklingslande som Costa Rica og Gabon er med. Navnlig derfor mener Mimi Jakobsen, at Danmark har sovet i timen.

»Danmark er et land, hvor det er godt at være barn, så når Albanien og Bolivia kan finde ud af at få ratificeret den her klageadgang, så må Danmark selvfølgelig også se at få det gjort så hurtigt som muligt,« siger hun.

Hos Socialdemokraterne mener man dog ikke, at kritikken fra Red Barnet er berettiget. Her peger menneskerettighedsordfører Trine Bramsen (S) nemlig på, at man fortsat venter på at få svar fra det udvalg, der er nedsat til at vurdere, om Danmark overhovedet vil støtte tillægsprotokollen.

»Der er rigtig mange ting, som vi har ønsket at ændre, og man kan jo ikke gennemføre det hele på et år - det giver sig selv. Så jeg synes egentlig, at det er helt rimeligt, at der først bliver foretaget en faglig vurdering, som man så skal se på og diskutere, inden man træffer en beslutning. Det er helt afgørende for mig, at vi ikke vedtager en hovsa-lovgivning for at sende signaler,« siger Trine Bramsen.

S-ordføreren mener derfor ikke, at Danmark har sovet i timen, når det gælder beslutningsfasen.

»Det har været på dagsordenen i efteråret, og nu skal det heller ikke være en hemmelighed, at vi har haft en del andre ting at se til, men vi regner med at genoptage drøftelserne i løbet af 2014. Men vi træffer ikke beslutninger bare for at sende signaler ud i verden,« siger hun.

I Institut for Menneskerettigheder mener direktør Jonas Christoffersen dog ikke, at der er nogen grund til at trække beslutningsprocessen i langdrag.

»Jeg har svært ved at se, hvorfor Danmark ikke skulle gå forrest i kampen for at styrke børns rettigheder,« siger han.

Direktøren mener, at muligheden for at klage til FN er særlig vigtig i misbrugssager, hvor det eksempelvis ville være relevant for et barn at klage over manglende indgriben fra myndighedernes side.

»I misbrugssager kan de danske domstole give et svar på, om en kommune har gjort det, som den skulle ifølge dansk lov. Men hvis man gav børnene international klageadgang, ville man kunne få svar på, om kommunen har overholdt FNs Børnekonvention,« siger Jonas Christoffersen.I de ti lande, der har ratificeret aftalen, vil det allerede fra april være muligt for børn at klage til FN.