»Er det virkelig nødvendigt at opleve det rigtigt? Eller kan fantasiens verden være mindst ligeså vigtig?«, spørger David Blomqvist på nummeret »Dagdrømmer«. Det lyder relevant i en verden, hvor det digitale og virtual reality bliver mere udbredt. Samtidig er der påfaldende få referencer til digitale midler på »Langt fra Hip«, album nummer to fra Blomqvist, der tidligere har spillet bas i Hymns From Nineveh og Spillemændene.
Men det er måske pointen? På »Samler Tanker« står den på »en søndagstur for to« udi galaksen, der også beskrives fint og poetisk som »en sort paraply«, men om det bare er tankernes drift i en intens koger eller et VR trip, er ikke til at bestemme. Selv når Blomqvist synger om jordnære ting som jordbærmarker og frostklare boulevarder, mærker man dagdrømmerens forbigående blik. Men det er også et udtryk for »Langt fra Hip«s evne at udviske lytterens grænser med svævende guitarfigurer, dunbløde keyboards og iørefaldende melodier.