Dansk-svenske trolde får enorm opmærksomhed i Cannes
»Det er altid vinderne, der skriver historien i vores samfund. Men jeg ville have, at det var de truede og sære, der fik mæle,« forklarer den 37-årige instruktør Ali Abbasi
»Det er altid vinderne, der skriver historien i vores samfund. Men jeg ville have, at det var de truede og sære, der fik mæle,« forklarer den 37-årige instruktør Ali Abbasi
Grænsevagten Tina kan lugte skyld og skam. Med vibrerende næsefløje og løftet overlæbe sniffer hun sig frem til de syndere, der snyder sig over grænsen med ulovlig sprut og dårlig samvittighed i bagagen.
Sådan lyder en del af historien i »Gräns«, der er en af de mest omtalte film på dette års festival i Cannes, hvor den vises i sidekonkurrencen Un Certain Regard.