Danmark kan miste sin førerposition som det land i verden, der har det højeste skattetryk. Danmarks Statistik har nemlig ændret sin definition af, hvad der forstås ved skatter og afgifter. Det vil snart give et betydeligt lavere skattetryk herhjemme.

Skattetrykket, som er et af de politisk mest følsomme emner, vil som følge af omlægningen falde med tæt ved tre procentpoint fra de aktuelle 49,2 til bare 46,2 procent.

Det vil bringe os uhyre tæt på Frankrig og Belgien, der begge har et skattetryk på 45,3 procent, men også på Italien og Sverige, hvor skattetrykket er på henholdsvis 44,4 og 44,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Det er eksempelvis kirkeskat, kontingent til a-kasse samt efterlønsbidrag, der ikke længere opfattes som en skat, men derimod et frivilligt bidrag. Det trækker de samlede skatter ned. Der er også andre ting, som trækker op, eftersom eksempelvis TV-licens i det nye system vil blive defineret som en skat. Også den PSO-afgift, som alle betaler over el-regningen, vil fremover blive betragtet som en skat, der især går til tilskud til vindmøller og anden vedvarende energi.

»Det samlede bruttonationalprodukt (BNP) er også justeret op. Det sker som følge af, at vi følger nye regler fra EU. BNP stiger med 2,5 procent, og det er af sig selv årsag til, at skattetrykket falder med ét procentpoint,« siger Ole Berner, der er kontorchef på Danmarks Statistik.

Verdensrekord i fare

Skattetrykket er således defineret som de samlede skatter og afgifter divideret med BNP. Så hvis BNP stiger, vil det af sig selv få det samlede skattetryk til at falde.

Hvor tæt, Danmark kommer på andre lande, og om vi ligefrem kan miste vores verdensrekord i skattetryk, ved vi ikke endnu.

»Det afhænger af, hvor store ændringer der kommer i andre lande. Eksempelvis Holland har foretaget store revisioner, hvorfor deres BNP vil stige med 7,5 procent,« siger Ole Berner. Chefkonsulent i AE-rådet, Frederik I. Pedersen, venter dog, at omlægningen vil bringe det danske skattetryk tættere på niveauet i andre lande.

»Der kan således også være lande, som justerer deres skattetryk op som følge af de nye metoder,« siger han. Frederik I. Pedersen peger dog på, at skattetrykket kun er en grov indikator for, hvor meget der betales i skatter og afgifter. For i Danmark opkræver man eksempelvis skatter for at kunne give børnefamilier en børnecheck. Det trækker skattetrykket op.

»Andre lande har i stedet et fradrag per barn, som trækker skattetrykket ned,« siger Frederik I. Pedersen.

Det er også sådan, at Danmark beskatter de fleste overførselsindkomster som dagpenge til ledige, pensioner til ældre, SU til unge, kontanthjælp med videre. Valgte Danmark i stedet skattefrit at udbetale disse, der løber op i mere end 330 milliarder kroner om året, ville Danmark med et snuptag få et markant lavere skattetryk.

Sverige beskatter overførselsindkomster som herhjemme, men det gør de fleste andre lande i Europa ikke.

Skjulte skatter

Der er også mange lande, som kører med store underskud på deres offentlige finanser og derfor har et for lavt skattetryk, hvis de skal have lige så holdbare offentlige finanser som Danmark. De store underskud er nærmest en slags skjulte skatter, fordi det sender en skatteregning videre til fremtidige generationer.

Men skattetrykket påvirkes også af et hav af andre forhold, og eksempelvis af om tiderne er gode eller dårlige. Går det godt, og stiger forbruget, triller der en masse moms og afgifter i statskassen, som får skattetrykket til at stige. De stigende pensionsformuer og større udbetalinger herfra vil også få skattetrykket til at stige fremover.