Dansk film har en lang tradition for hverdagsnær realisme. For det genkendelige, det troværdige, ja, alt det, der ligner den virkelighed, vi færdes i til daglig.

Alene derfor er der grund til at byde Max Kestners »QEDA« velkommen. Antallet af danske science- fiction-film kan vel tælles på en hånd eller to, men her er altså et nyt bud, og de første par minutter mærker jeg, hvor velgørende det er med sådan et spring højt op ad den dramatiske skala.