Halvandet års ægteskab. Mere blev det ikke til for de syv medlemmer af pokerholdet pokerteam.dk, der i dag meddelte, at holdet lukker ned.

Rehne Pedersen, Christian Grundtvig, Frederik Hostrup, Tune Seidelin, Peter Jepsen, Mark Secher Petersen og Daniel Smits Bertelsen går hvert til sit efter at have fejret triumfer, rejst verden rundt sammen og lyttet til hinandens bad beats måneder i træk.

I kig i bakspejlet afslører to flotte World Poker Tour-titler - Rehne Pedersen i Las Vegas til Five Diamond på Bellagio og Christian Grundtvigs sejr i Paris sidste sommer - samt en enkelt European Poker Tour-triumf i Polen til Peter Jepsen i den netop overståede sæson.

Holdet begrunder bruddet med en glød, der ikke længere vil til at holde liv i. Men medlemmer understreger, at de går fra hinanden med solide venskaber i bagagen.

Eneste nuværende danske pokerhold er herefter 1623poker.com, der tæller Lars Bønding, Mads Andersen, Philip Hilm og seneste medlem, Christian Togsverd.