En dansk kvinde er død under en ferietur med sin mand på den græske ø Kreta. Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice over for tv2.dk.
Kvinden mistede ifølge tv2.dk livet under en svømmetur med sin mand, hvor parret blev fanget af en understrøm, der trak dem ned under vandoverfladen.
Kvindens mand forsøgte forgæves at redde sin kone, som ikke selv havde kræfter til at nå ind til land.
Men kvinden var ikke længere i live, da parret nåede ind til strandkanten.
Ifølge tv2.dks oplysninger er der tale om en 58-årig kvinde fra Thisted. Hun efterlader sig tre voksne børn.
De pårørende er ifølge tv2.dk blevet underrettet.
Del: