TV2 News' USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, hyldes på de sociale medier for sin afslappede stil, når han går live på skærmen fra USA og hjem til de danske stuer.

Mandag lagde brugeren Megaluren et billede op af Steinmetz, der på få timer er blevet et stort hit på den populære internetside Reddit.

»Så denne danske reporter på plænen foran Det Hvide Hus,« skriver brugeren til billedet, der på blot fire timer er blevet kommenteret mere end 600 gange, hvor mange hylder den afslappede, sommerlige stil.

»Det sjove er, hvilket desværre ikke er med på billedet, at hans cykel ligger ved siden af ham. Kameramanden fortalte mig, at han kom cyklende fra stranden,« skriver Megaluren, der har lagt billedet op.

Jesper Steinmetz' påklædning har også fanget den britiske avis The Independents interesse.

Avisen skriver om ham under overskriften »Danish TV reporter is all business up top, all party down below«.

Jesper Steinmetz har selv siden kommenteret på den megen opmærksomhed om sin påklædning. Her fra sin Facebook-profil: