Kristian Thulesen Dahl ser et scenario for sig, han bestemt ikke er glad for.
Et scenario, der er en konsekvens af den asylstrøm, der voksede mærkbart i efteråret 2015, hvor flygtninge og migranter gik på de danske motorveje, og tusindvis søgte asyl.
I kølvandet på den voksende strøm vedtog et politisk flertal en række asylstramninger, og især én blev betegnet som meget vidtgående.
Flygtninge med såkaldt midlertidigt beskyttelsesstatus kunne fremover først søge om familiesammenføring efter tre års ophold i Danmark. Inden da kunne de søge efter et år.
Der er nu ved at være gået tre år siden stramningen, og Dansk Folkepartis formand ser for sig, at en stor gruppe flygtninge nu vil søge om at få deres familie hertil.
»Derfor foreslår vi, at man suspenderer treårsfristen. I stedet for at de søger om at få deres familie til Danmark, vil vi så i stedet hjælpe dem med tilbagesendelse til de områder i deres hjemland, det er muligt at vende tilbage til, og så sikre familiesammenføring dér,« sagde Kristian Thulesen Dahl i forbindelse med Dansk Folkepartis sommergruppemøde tidligere på måneden.
Den midlertidige beskyttelsesstatus gives til personer, der ikke er individuelt forfulgte, men som har behov for beskyttelse på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland. Det gælder f.eks. syrere, der flygter fra borgerkrigen i deres land.
Kristian Thulesen Dahls forslag vil dermed indebære, at flygtninge kan sendes tilbage til Syrien. Der findes jo områder i landet, »hvor der stadig bor mennesker«, forklarede DF-formanden. Og selvom det »ikke nødvendigvis« er lige nu, syrerne skal vende hjem, forestiller Thulesen Dahl sig, at det kan ske i en nær fremtid:
»Hvis perspektivet er, at man kan vende tilbage om et eller to år, er det vores overbevisning, at så skal man vende tilbage.«
»Det er decideret farligt for dem at vende tilbage«
Men kan det overhovedet lade sig gøre at sende flygtninge hjem til Syrien?
Berlingske har bedt to eksperter med forstand på området samt Dansk Flygtningehjælp om at besvare det spørgsmål.
Selvom det er umuligt at spå om, hvordan konflikten i Syrien udvikler sig i de kommende år, er svaret enslydende: Det er urealistisk at forestille sig, at syriske flygtninge, der opholder sig i Danmark, kan vende hjem til Syrien.
Men billedet er broget, for der findes ganske rigtigt områder i landet, hvor der ikke føres krig, men man kan ikke entydigt konstatere, at det er muligt at vende tilbage dertil, forklarer mellemøstforsker Sune Haugbølle, der er lektor ved Roskilde Universitet.
»Der er nogle steder, hvor det er umuligt at vende tilbage, fordi der er tale om deciderede krigszoner. Langt de fleste vil ikke have noget at vende hjem til. Så er der dem, der er flygtet af politiske årsager. Det er decideret farligt for dem at vende tilbage, fordi de risikerer tortur eller henrettelse,« siger han og fortsætter:
»Og så er der områder, som regeringen kontrollerer, hvor der nu er sikkert nok til, at nogle vender tilbage fra eksempelvis Jordan og Libanon. Men det kommer an på, hvem de er, og hvilke omstændigheder de er i. Er der tale om mennesker, der er flygtet fra militærtjeneste eller har været indblandet i opstandelsen, er det i strid med international ret at sende dem hjem.«
Udlændingestyrelsen har netop offentliggjort en ny fact-finding-rapport om Syrien, hvor styrelsen sammen med Dansk Flygtningehjælp har indhentet oplysninger om situationen i landet.
Af rapporten fremgår det blandt andet, at desertører risikerer at blive fængslet eller i værste tilfælde henrettet, hvis de bliver fanget af det syriske regime, ligesom det også kan få konsekvenser for deres familie. Derudover risikerer syrere, der vender tilbage efter at have forladt landet ulovligt, en »alvorlig straf«, vurderer flere kilder i rapporten.
Sune Haugbølle betoner, at situationen i Syrien er så omskiftelig, at det ikke er til at vide, om krigen inden for få år er stoppet flere steder i landet:
»Men der er ikke udsigt til totalt fred i Syrien og komplet genopbygning. Derfor er der noget urealistisk omkring den her udmelding.«
En billet til torturkælderen
For nylig tweetede DF-næstformand Søren Espersen et link til en pressemeddelelse fra Den Internationale Organisation for Migration (IOM), der beskrev, at flere end 600.000 fordrevne syrere indtil videre er vendt hjem i år.
»Nu er det vist på tide, at syrerne i Danmark også vender hjem,« lød den tilhørende besked fra Søren Espersen.
Men det er ikke muligt at konkludere ud fra tallene, at også syrere i Danmark kan rejse tilbage, fastslår seniorforsker Helle Malmvig fra Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Mellemøsten.
93 procent af de 600.000 hjemvendte syrere er internt fordrevne, og de resterende syv procent er vendt hjem fra nabolandene Tyrkiet, Libanon, Jordan og Irak. Derudover konstaterer IOM, at en stor del af dem vender hjem til en fortsat usikker situation med meget begrænset adgang til eksempelvis vand og sundhedsydelser.
»Mange af dem kommer hjem til fuldstændig udbombede hjem. Så det lyder lidt mere fantastisk, end det i virkeligheden er. Man kan på ingen måde sige, at fordi internt fordrevne vender hjem, betyder det også, at syrere i Danmark kan rejse tilbage,« siger Helle Malmvig.
Også hun forklarer, at flere af de områder, der af nogen defineres som sikre, er under Assad-regimets kontrol, og derfor kan det være livsfarligt for personer, der har været involveret i oprøret, at rejse tilbage.
»Man kan absolut ikke sige entydigt, at syrere kan sendes hjem. Vi ved fra talrige rapporter, at det er en billet direkte til torturkælderen, hvis man vender tilbage efter at være flygtet ud af landet for at undgå militærtjeneste, eller man har været associeret med oprøret,« siger Helle Malmvig.
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm har netop konfereret med FN-systemet om situationen i Syrien, og herfra er vurderingen klar, fortæller han:
»Vi er ikke i nærheden af at tale om tilbagevenden til Syrien i 2018. Og kigger man to-tre år frem i tiden, ser det stadig meget kompliceret ud. Så i det perspektiv er jeg meget bekymret over, at man vil skubbe yderligere til muligheden for familiesammenføring for de, der allerede har ventet i snart tre år. Det er umenneskeligt og kontraproduktivt i forhold til positiv integration.«
At gå lige til kanten
Da reglerne for familiesammenføring blev strammet i 2015, erkendte udlændingeminister Inger Støjberg (V), at man gik til kanten af konventionerne. I regeringen er vurderingen af DFs forslag da også i dag, at det vil være i strid med konventionerne at suspendere retten helt for en bestemt gruppe flygtninge.
Direktør i Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen har samme vurdering. Han mener desuden, at der er et problem i den tankegang, man har omkring familiesammenføring for flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus.
»Tanken om, at man begrænser familiesammenføringen, fordi man tror, at én konflikttype varer kortere tid end de andre konflikttyper og forhold, der giver anledning til asyl, er grundlæggende problematisk,« siger han.
Siden 2015 har 4.071 asylansøgere fået midlertidig beskyttelsesstatus, og det vides endnu ikke, hvor mange af dem der søger om familiesammenføring. I samme periode har 13.399 fået såkaldt konventionsstatus.
Udlændingestyrelsen har ikke en officiel vurdering af situationen i Syrien og henviser til Flygtningenævnets praksis på området. Nævnet oplyser til Berlingske, at man »følger udviklingen i Syrien meget tæt«, og at man »ikke hidtil har fundet grundlag for at ændre praksis i forhold til syriske statsborgere«.
Flygtningenævnets praksis blev sidst ændret i 2013, hvor det blev fastslået, at situationen i Syrien skal bedømmes ud fra et differentieret grundlag, da ikke alle områder er lige påvirket af konflikten.
Langt de fleste syrere, der søger asyl i Danmark, får dog tildelt asyl. I 2016 var den såkaldte anerkendelsesprocent således på 99 procent.
Udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) tager ikke meldingen fra eksperterne så tungt.
»Man har længe haft den holdning hos forskellige menneskerettighedsorganisationer og faktisk også hos de danske udlændingemyndigheder, at der skal være meget stabile forhold i et land, før man kan sende folk tilbage. Det er vi heldigvis begyndt at bevæge os væk fra i forbindelse med for eksempel Somalia, hvor man forsøger at sende nogen hjem,« siger han og fortsætter:
»Det er det, vi skal nå hen til. Vi skal simpelthen lempe på de kriterier, som gør, at vi kan sende folk tilbage.«