Avanceret svindel i millionklassen med falske netsteder og annoncer, som aldrig er blevet set af andet end robotter, er blevet afsløret af et dansk firma.
Adform, som har base i København og arbejder med annonceteknologi, står bag afsløringen af en stor netoperation under navnet Hyphbot, hvor svindlere har oprettet flere end 34.000 forskellige netadresser og flere end en million forskellige sider, som skulle narre annoncører til at tro, at deres annoncer blev set af besøgende hos velkendte netmedier som The Economist, Financial Time, Wall Street Journal og CNN, skriver den amerikanske finansavis Wall Street Journal.

