Mens fænomenet crowdfunding vinder indpas flere steder i verden, kritiserer en nystiftet crowdfunding-forening dansk lovgivning for at lægge låg på udviklingen af det social-finansierende alternativ til banker.

Crowdfunding er kort fortalt en digitaløkonomisk platform, hvor iværksættere og nye virksomheder kan søge om donationer online ved at præsentere ideer til produkter. Er ideen god nok, kan private inden for en bestemt tidsfrist donere penge til formålet.

Hvor fænomenet i starten var bygget op om godgørende donationer, har crowdfunding nu udviklet sig ind i en ny æra.

Equity crowdfunding – eller aktie-crowdfunding – kører efter samme koncept, bortset fra at privatpersoner kan investere penge i konkrete projekter og ad den vej sikre sig aktieandele og ejerskab i den udbydende virksomhed. Virksomheden kan så i tilgift realisere sin forretningsidé.

Den nye type investeringsmodel for den menige venturekapitalist er i kraftig vækst i udlandet med en række digitale platforme, der stiller sig til rådighed som virtuelle markedspladser, men i Danmark er det lige nu mere end vanskeligt at stable platformen på benene.

Den danske lovgivning for selskaber og værdipapirhandel stiller for stramme krav og er for tvetydig til at etablere crowdfunding-virksomhed og dermed få en portal op at stå til formålet.

Sådan lyder kritikken fra Frederik Ploug Søgaard, der for nylig har stiftet Danish Crowdfunding Association, som kæmper for at fremme aktiecrowdfunding herhjemme. Han forstår ikke, hvorfor der ikke gøres mere for at fremme den sociale finansieringsmulighed.

»Politikerne efterspørger løsninger og finansiering af vækst. At de på den baggrund ikke en eneste gang har haft crowdfunding i tankerne er mærkværdigt. Man kan gå til banken, der for tiden ikke er så villig til at låne penge ud, eller trække på et lukket netværk af business angels. Men hvorfor ikke give muligheden for at gå til offentligheden, så alle kan tage del i iværksætterselskaberne? Det ville kunne sætte en ny andelsbevægelse i gang,« siger han.

Heri fremgår tolkningen af en række relevante lovgivninger, der efter alt at dømme skal overholdes, hvis initiativtagere ønsker at stable en dansk platform på benene.

Som det største ankepunkt dækkes aktie-crowdfunding-portaler af værdipapirhandelsloven, der som udgangspunkt kræver, at udbydere af de digitale markedspladser skal accepteres som værdipapirhandlere.

For at blive værdipapirhandler kræves det som regel, at selskabet bag skal have en aktiekapital i ryggen på mellem 0,3 og en million euro.

Kapitalkrav, der ifølge stifter Frederik Ploug Søgaard hindrer initiativtagere i at stable platforme på benene.

»Jeg tør ikke sige, at den går direkte ind og forhindrer det. Men hvad er offentligheden i dag? Det er en gammel lovgivning, der ikke er tilpasset social finansiering. Det er svært at finde nogen steder, hvor der er en konkret definition af offentligheden,« siger Frederik Ploug Søgaard, der foruden at stå bag Danish Crowdfunding Association er rådgiver for det danske site crowdinvest.dk, som forsøger at komme op at køre.

Han efterspørger derfor ny lovgivning specifikt målrettet crowdfunding.

Også sitet Fundedbyme.com, der er Nordens førende crowdfunding-platform med hovedsæde i Stockholm og kontorer i flere europæiske lande, forsøger sig herhjemme.

Siden begyndelsen af 2013 har portalen forsøgt at få en dansk udgave af sitet op at stå. Sitet oplyser til Berlingske Business, at det er i gang med en juridisk undersøgelse af de fremtidige muligheder for at få foretagendet op at stå i Danmark uden at ville tage stilling til, om man helt har tænkt sig at opgive.

»Det står klart, at det nye jurdiske udspil fra Finanstilsynet gør det vanskeligere at få etableret equity crowdfunding i Danmark. Dog er udspillet i sig selv et skridt i den rigtige retning, da Finanstilsynet anerkender relevansen for crowdfunding,« siger den danske country manager, Christian Gabriel.  

I Storbritannien nyder de to sites CrowdCube og Seedrs enorm succes. Den britiske regering har givet fordelagtige skattefordele, der tillader borgere at modregne dele af deres investeringer i indkomstskatten. Sitet CrowdCube, der blev etableret i 2011, har rejst knap 150 mio. kroner i kapital til iværksættervirksomheder. En repræsentant fra Bank of England kaldte for ikke længe siden det nye fænomen for »revolutionerende«.

I det øvrige Europa er der også gang i væksten blandt platformene. Foruden Fundedbyme i Sverige, der har rejst 22 mio. kroner, er der vækst i blandt andet Holland og Tyskland, mens Italien for ganske nylig tilsvarende USA har vedtaget specifik lovgivning, der vedrører aktie-crowdfunding for at skubbe gang i investeringer i vækstvirksomheder.

Det er også drømmen herhjemme i Danmark. Direkte adspurgt, hvorfor danske iværksættere ikke bare udbyder deres projekter på udenlandske sider, er formanden Frederik Ploug Sørensen klar i spyttet.

»Det handler om, at der ligger et potentiale i private investorer og business angels, som gerne vil investere i netop danske opstartsvirksomheder. De mangler bare et værktøj til det. Vi producerer herhjemme 18.000 virksomheder hvert år. Ved at have en sådan platform kan man få dem frem i lyset,« siger han.