Et nej er blot et andet ord for et ja.
Sådan er det med ham der Evald Krog, mandslingen med den forkrøblede krop i den store kørestol, der i en alder af 72 år er selve legemliggørelsen af, at det trods fysisk handicap er muligt at nå langt i livet med et smil, en jahat og en uopslidelig livskraft.
Så langt, at de fleste danskere ved, hvem Evald Krog er. Ikke mindst de mange, der siden 1980erne har været til Grøn Koncert, hvor han utallige gange har været på scenen for at sige et par ord til publikum som formand for Muskelsvindfonden, der arrangerer Grøn Koncert, og som han var med til at grundlægge tilbage i 1970erne.
Som fondens mangeårige formand har han om nogen været med til at tale de handicappedes sag. Med et glimt i øjet, talent for PR og sans for netværk har han gjort Muskelsvindfonden til en organisation, der bliver lyttet til i såvel det politiske som det kulturelle og erhvervsmæssige Danmark til trods for, at fonden ikke tæller meget mere end omkring 2.500 medlemmer.
Et skravl
Men nu er det slut med Evald Krog. Som formand altså. I dag takker han af på fondens årsmøde i Korsør. Dermed mister fonden sin stemme og sit ansigt udadtil. Evald Krog er på mange måder Muskelsvindfonden. Evald Krog er Danmarks største muskelsvindler.
Han kom til verden i marts 1944 i det jyske. Et skravl, født med spinal muskelatrofi type 2 var han, og lægerne gav ham ikke meget mere end fire år at leve i. Livet sagde nej til bette Evald, men han lærte at sige ja til livet. Godt hjulpet på vej af forældre og søskende.
»Jeg har aldrig, i de 21 år jeg boede hjemme, følt mig til ulejlighed. Det er muligt, at de var ulykkelige og nervøse over min situation, men det kom mig aldrig for øre. De var aldrig i tvivl om, at jeg ville få familie, børn og et arbejde,« har han tidligere fortalt til Berlingske.
Vil hellere tale om jazz og kvinder
Evald Krog bliver beskrevet som en af de første herhjemme til for alvor at forstå, at – om ikke alt, så meget – handler om PR og branding. Lidt som Simon Spies. Derfor var det heller ikke med ham selv eller andre handicappede iscensat som ofre, at han sammen med venner stiftede Muskelsvindfonden i 1971 for gøre læger opmærksomme på en sygdom som hans. I stedet var budskabet, at livsvilje og handicap sagtens kan gå hånd i hånd.
Det begyndte i det små. Fra arrangementer som værtshusholder for en dag, musik og okse på spyd nede på Tangkrogen i Aarhus til i dag, hvor Grøn Koncert er blevet en pengemaskine for fonden og bidrager med store midler til forskning og bedre levekår for handicappede.
»Det her med at være ultrabevidst kommercielt og insistere på ikke at blive ynket af omverdenen, det er fondens succes. Og det er 1:1 Evald Krog. Det er hans DNA, det er hans personlighed,« lyder det.
Evald Krog rimer på karisma, afvæbnende svar og humor, altid humor, og en helt særlig evne til at lægge det negative bag sig og se fremad. Han gider ikke fortabe sig i jammer om handicap, han vil hellere tale om jazz eller kvinder.
»Hvad har de givet ham i modermælken? For ham er et nej bare noget, der venter på at blive et ja. Han ser altid fremad,« hedder det.
Selv kan han dog godt sige nej. Det bliver han nødt til i en organisation som Muskelsvindfonden. Og nogle gange lyder det højt. Som da han i 2012 efter mange år meldte sig ud af Socialdemokraterne med henvisning til løftebrud. Tre år forinden, i 2009, sagde han nej til en opfordring fra Aarhus’ daværende borgmester, Nicolai Wammen (S), om at stille op til byrådet for partiet.
Men skinner solen ellers altid lige der, hvor hans kørestol står? Er der ingen skyggesider? Jo, måske, men solen overstråler dem, og hvis de er der, er de gemt godt af vejen inde i Evald Krog.
»Man kan sige, at rækker man ham en lillefinger, så tager han hele armen, og inden man ved af det, er hele kroppen væk,« lyder er skudsmål.
Men ment i bedste betydning.