Verdens største økonomi tilhører USA, EU og Kina, og indtil nu har Jeppe Tranholm-Mikkelsen været Danmarks førstemand i Bruxelles, før det Beijing, så nu mangler han bare Washington.
Den cand.scient.pol.-uddannede nordjyde med en mastergrad fra London School of Economics i internationale forhold skrev i sin ungdom om, hvordan EU har det med at brede sig fra det ene til det andet område. Udviklingen har givet ham ret, og siden den tid har Den europæiske Union været en af hans specialer, selv om han har et vågent øje på det globale perspektiv.
»Den største udfordring lige nu er at være med til at sikre, at vi holder sammen på det EU, vi kender, samtidig med at vi tillader at eurozonen udvikler sig således, at euroen igen kan blive en stabil valuta. Pointen er også, at samarbejdet skal udformes, så der fortsat er plads til at alle medlemslande, også et land som Danmark, fortsat kan spille en aktiv og konstruktiv rolle til gavn for danske interesser,« siger Tranholm om den kommende tids EU-opgaver.
I en tid, hvor magtbalancen skifter fra Vesten til Østen, er han den eneste i kredsen af de faste ambassadører, som forbereder stats- og regeringschefernes topmøder, der har været i Beijing som chef. Dette gør, at han kan bidrage med unikke vurderinger over for formanden for Det europæiske Råd, belgiske Herman van Rompoy, der står for EUs kinapolitik.
Opholdet i Beijing 2007-10 var noget af en øjenåbner: »Under den aktuelle krise, der startede i USA, ligger der grundlæggende en konkurrencevnekrise, som handler om, hvordan vi omstiller os til den globale konkurrence,« siger Tranholm, der i fritiden bl.a. interesserer sig for kinesisk sprog.
»Kina var en fantastisk spændende opgave på det tidspunkt, hvor landet trådte ind på den internationale scene, samtidig med OL. Kina har sat et varigt præg på mig. Det er stort at opleve en så dynamisk, ekstremt arbejdsom og ambitiøs befolkning, der tror på opgaven med at bygge en bedre fremtid for sig selv og sine efterkommere. Det er i høj grad en ting, vi skal besinde os på i Europa,« siger han.
»Vores grundlæggende udfordring er at forholde os til globaliseringen, men når vi bruger det begreb, mener vi tit Kina. Der sker dramatiske forskydninger globalt, hvor Kina snart bliver verdens største økonomi. Den udvikling er en kæmpe udfordring for os. Det handler om, at vi i EU skal bringe vores eget hus i orden, særligt med økonomien, hvis vi vil præge det globale felt med vores værdier.«
Det er i Bruxelles, at Tranholm, der er far til to og gift med Birgitte Karnøe Frederiksen, har tilbragt hovedparten af sin diplomatkarriere.
Før han blev statsministerens førstemand som forhandler omkring mødebordet i Coreper, havde han den samme opgave inden for de øvrige ministerområder. Danmarks ambassadør mødes her ugentlig med sine EU-kolleger, og opgaven er at forberede ministerrådsmøder for EUs fagministre. Her færdiggøres således de beslutninger, som Danmarks og de øvrige attacheer allerede har klargjort, og ambassadørerne sikrer, at ministrene kan koncentere sig om de rene politiske udeståender, mens teknikken ryddes af vejen.
En mangeårig minister fortæller, at Jeppe Tranholm altid er utrolig velforberedt, og som professionel embedsmand evner han at hjælpe diskret. Tranholm er kendt som beskeden og i besiddelse af en knusende ro, men altid tilstedeværende, når en dansk minister i rådslokalet, i den store Justus Lipsus-mødebygning i Bruxelles, har brug for lidt hjælp i de bilaterale drøftelser før og efter de officielle møder.
Men Tranholm har også haft en finger med i spillet, når det gælder Amsterdam-traktaten, Nice-traktaten og Forfatningstraktaten – der siden omformedes til Lissabontraktaten – samt EU-formandskaberne i 1993, hvor han havde ansvar for EU’s udenrigspolitik, i 2002 som Anders Fogh Rasmussens EU-rådgiver, og endelig fra 2012 som chef for EU-repræsentationen og formand for ambassadørkomitéen. Undervejs har den historisk og politisk interesserede Jeppe Tranholm opnået ry for at have et fint forhold til sine medarbejdere, og af dem er der i dag 80 på den danske EU-repræsentation.