Hvad er særlig dansk? En munter fugl mente for nylig, at det var noget særligt dansk at lave værdikanoner. Måske - og at skyde dem ned igen!

I min bog, »Derfra vores verden går - et essay om fædrelandskærlighed«, ser jeg os som et humoristisk vægelsindet folkefærd, og det bekræftes jo her. De fleste kunne godt lide kulturminister Bertel Haarders kanoninitiativ i udgangspunktet, men nu hvor det udmønter sig i nogle få værdier, er det de forkerte. Måske er også dét noget dansk: Vi har en meget lav bullshit-tærskel.