Et sikkert tegn på, at noget er galt her til lands, er Ahmed Akkaris himmelfart i danske medier. Det burde ikke kunne ske i et oplyst land med en fri presse, der redigeres af ansvarlige eksperter i massekommunikation.

Akkaris rejse til Mellemøsten 2005 havde til formål at fremtvinge en undskyldning fra det officielle Danmark. Havde han haft held med det, havde han placeret landets ledelse i en underlegen position og sig selv i herredømmets. En undskyldning er ikke bare en undskyldning. Der er himmelvid forskel på at anvende bagvaskelse og urostiftelse til at fremtvinge en undskyldning, og på at få en uden pres. Det sidste handler om almindelig omgang og hensyn mellem mennesker, det første om rå magtanvendelse.

Akkaris metode er kolportørens. Den går først og fremmest ud på at referere uvenlige og fjendtlige udtalelser om dig, især der, hvor du er særlig ømfindtlig over for andres bedømmelse af dig. På sin rejse til Mellemøsten medbragte Akkari således tegninger, han selv havde fremstillet, der viste muslimer med grisetryner og smalle onde øjne og opretstående spidse ører. Dem viste han frem til magtfulde mænd og lod dem vide, at her kunne de ved selvsyn se, hvordan danskerne så på dem, sådan helt generelt. Kolportørens styrke er, at han altid kan regne med, at den, der inderligt ønsker at andre skal kunne lide ham, altid lurer på at erfare det modsatte. I dette klima er det stort set altid muligt at ophidse parterne mod hinanden, og er man samtidig lidt behændig, at trække sine egne kvaliteter frem i lyset.

Løgnen videreføres i disse dage i den nytteløse omsorg for Anders Fog Rasmussens og det officielle Danmarks krænkede ære. Det ironiske er, at de, der i første omgang så let som ingenting gennemskuede hans list, i anden omgang lader sig bedrage. Akkari bliver for rullende kameraer sammen med Naser Khader vist ind i NATOs generalsekretærs kontor, hvor Fog ærbødigt spørger til Akkaris omvendte sindelag. Herfra kan Akkari i sleske vendinger kundgøre, at fra nu af gælder der skam rene linjer. Akkari er med andre ord »back in business«.

Ahmed Akkaris forbrydelse, lidelseshistorie og såkaldte soning tjener alle en eneste interesse: Hans undertrykte lyst til magt. Dette formål er ganske enkelt ikke meddelelsesværdigt. Man kan ikke lære noget af Akkari. Man burde for længst have lært noget om hans metode og beskyttet dens fremtidige ofre ved ikke at give Akkari sendetid. Dette elementære hensyn synes for tiden sat ud af kraft af Danmarks Radio.