Danmark er ved at have forpasset en historisk chance for at være med i et kommende grønlandsk mineraleventyr, selv om råstofferne ligger lige i vores baghave, og vi har en lang tradition inden for geologi.
Danske efterforskningsselskaber er usynlige på landkortet over Grønland, når det drejer sig om at lede efter mineraler. Og danske investorer, bl.a. pensionskasser og virksomheder, står langt fra i kø, når det gælder interesse for at skyde penge ind i selskaber med potentielle mineprojekter i Grønland. Men en stribe danske virksomheder kan til gengæld få en god forretning som underleverandører til efterforsknings- og mineindustrien i Grønland.
Det mener eksperter og embedsmænd med kendskab til og erfaring fra mineområdet. Blandt dem er direktør Jóannes Niclassen fra den danske storentreprenør MT Højgaard, der i en årrække har arbejdet på efterforsknings- og mineprojekter i Grønland.
»Selv om Grønland rummer store mineralrigdomme, er Danmark tæt på at have forpasset sin chance for at få en fod inden for på disse forretningsområder. Derfor opfordrer jeg dansk industri og pensionskasser til at interessere sig mere for investeringer i mineralefterforskning og kommende miner i Grønland. Det er ikke for sent, men i 11. time, hvis danske pensionskasser skal nå at gøre sig gældende. Ellers løber risikovillige kinesiske investorer med minerne,« siger Jóannes Niclassen, direktør i MT Højgaard Grønland
Møder australiere, kinesere og canadiere
Han har været med fra starten som chef, da MT Højgaard i 2005 etablerede en grønlandsk mineforretning. Afdelingen er støt voksende og tjener sine penge på at arbejde som underentreprenører inden for forundersøgelse og efterforskning. Firmaet har også stået for anlæggelse og drift af en lille svenskejet mine, som nu er lukket.
Grønland er på efterforskningsområdet blevet legeplads for geologer fra tre nationer.
»Jeg møder mest australiere, canadiere og nu også mange kinesere, der leder efter mineraler. Og det er især kineserne, jeg arbejder for. Men jeg ser næsten ingen danskere inden for efterforskning. Danske selskaber har ingen tradition for at deltage i efterforskning og minedrift,« siger han.
Ingen danske mineejere siden 1987
En af dem i Grønlands Selvstyre, der ved mest om efterforsknings- og minebrancherne, er konstitueret departementchef i Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, Jørn Skov Nielsen. Han er enig i flere af direktørens betragtninger.
»I årevis har canadiske og australske efterforskningsselskaber været mest aktive i Grønland. Vi ser europæiske selskaber, men ingen danske. Årsagen er, at Canada og Australien har en meget levende efterforskningsindustri. Så det er ikke overraskende, at de også har kastet sig over Grønland,« siger Jørn Skov Nielsen.
Siden kryolitminen i Ivittuut, ejet af Kryolitselskabet Øresund, i 1987 var tømt, har ingen danske selskaber ejet miner i Grønland.
Blandt verdens største globale mineselskaber er BHP Billiton, Glencore, Anglo American, Rio Tinto og Vedanta. Nogle af disse står sandsynligvis klar til investere i miner i Grønland og rykker ind med milliarder af dollar, når tiden er moden.
»Hvis der kommer rigtig store mineralfund i Grønland, kan man sagtens forestille sig, at de store minekoncerner rykker ind i Grønland. De er er hjertelig velkommen,« siger Jørn Skov Nielsen på Grønlands vegne.