Min far brækkede engang sit ben i en arbejdsulykke og kom ind i en farce af et system, som blot udleverede penge hver måned og bekæmpede ethvert incitament til deltagelse i arbejdsmarkedet. I 13 år var min far afskåret fra samfundet. Hans sociale evner visnede, og det samme gjorde hans forståelse for det danske sprog.

I familien kæmpede vi længe og bravt for, at han skulle finde sig en måde at komme ud på arbejdsmarkedet igen, men han kunne ikke finde noget, som var tæt på at måle sig med ydelsen, han fik udbetalt hver måned, og rehabilitering syntes at blive en større opgave for hver dag.