Det er rart at have overskud på ens husholdningsbudget. Det giver lidt flere penge at lege med. Noget lignende er situationen for regeringen og det øvrige folketing.

De får nu lidt flere penge til velfærd eller skattelettelser. Mere præcist har den danske økonomi 29,5 mia. kr. på bankkontoen, der kan bruges i perioden fra 2019 til 2025.

Det er det såkaldte finanspolitiske råderum, og det nye tal fremgår af den rapport over den danske økonomi, som regeringen netop har sendt til de hårde budgetdrenge i EU.

Råderummet er et mål for, hvor meget plads der er til nye politiske initiativer som skattelettelser eller øget velfærd. Tilbage i august 2017 viste beregningen, at råderummet var på 27,5 mia. kr. Men forventningerne til PSO-udgifter er nedjusteret, og det giver flere penge.

Det nye tal for råderummet svarer til, at der i gennemsnit er fire mia. kr. ekstra om året, skriver regeringen i et notat.

Udgangspunktet for analysen af råderummet er, at der ikke er nogen realvækst i de offentlige udgifter. Det vil sige ingen ekstra udgifter til skoler, plejehjem og lignende, når der er taget højde for inflation.

Råderummet kan således bruges til at give flere penge til velfærden i forhold til i dag. Det kan også bruges til at give skattelettelser til danskerne eller en kombination.

Det skal dog med i betragtningen, at danskerne bliver ældre og ældre, og at der bliver flere børn, der har behov for pasning. Det vil i sig selv koste en del penge. Regeringen skriver, at det demografiske træk vil lægge beslag på 22 mia. kr.

Det vil sige, at der kun er 7,5 mia. kr. til mere fri leg, hvis regeringen vælger, at det offentlige forbrug skal følge det demografiske træk. Regeringen har dog foreløbig kun tænkt sig at øge det offentlige forbrug med 12,5 mia. kr.

Modsat er det ikke med i tallene, at medarbejderne i det offentlige måske begynder at løbe stærkere og arbejder mere effektivt. Med andre ord at produktiviteten stiger i det offentlige. I det omfang, det sker, vil det øge råderummet.

Fra den liberale tænketank CEPOS lyder anbefalingen at anvende råderummet til at sænke skatter, hvilket kan øge vækst og beskæftigelse.

»Politikernes råderum er stort de kommende år, og de skal vurdere, om pengene skal gå til lavere skat eller højere udgifter«, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS.

»Bruger man hele råderummet på lavere skat, kan man på en og samme tid få en flad skat på 40 pct., halvere registreringsafgiften, reducere selskabsskatten fra 22 til 17 pct. og reducere aktieskatten fra 42 pct. til 30 pct.,« siger Mads Lundby Hansen.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Erik Bjørsted er enig i, at rapporten fra regeringen viser, at den danske økonomi er »kernesund«, og at der er styr på de offentlige udgifter. Men Erik Bjørsted påpeger, at pengene hurtigt kan få ben at gå på.

»De kommende år bliver der markant flere ældre og børn, og hvis de offentlige servicetilbud skal kunne følge med befolkningsudviklingen, lægger det alene beslag på 22 mia. kr. ud af de 29,5 mia. kr. Dertil kommer, at vi gerne vil forbedre de offentlige servicetilbud, så behandlingen på vores hospitaler er tidssvarende, og vores børn ikke undervises ved forældede computere,« siger Erik Bjørsted.

»De seneste år har man ikke afsat nok penge til de offentlige servicetilbud, og i dag er der et betydeligt efterslæb i forhold til, hvor mange flere brugere vi er blevet af de offentlige servicetilbud, og hvor meget mere velstående samfundet er blevet,« siger Erik Bjørsted.