De borgerlige partiers krav om at fjerne arveafgiften for familieejede virksomheder blev i går skudt til hjørne i Finansministeriet, og dermed var vejen banet for en vækstplan, hvis altdominerende tiltag er en nedsættelse af selskabsskatten fra 25 til 22 procent frem mod 2016.
Kort før kl. 23.00 kom en tydeligt tilfreds finansminister ud og præsenterede aftalen omgivet af de borgerlige partiers hovedforhandlere.
»Jeg tror, der er rigtig mange job i den her plan. 90 mia. kroner til at skabe arbejdspladser er bestemt ikke en lille ting,« sagde finansminister Bjarne Corydon (S), med henvisning til, at regeringen i søndags vedtog første del af vækstplanen til 17 mia. kr., og at den store del til 75 mia. kr. nu også er landet.
Også Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, var tilfreds. Selv om aftalen i hovedtræk ligner regeringens oprindelige udspil til en vækstplan, er det både lykkedes Venstre at få indrømmelser på grænsehandel, energiafgifter og bedre vilkår for små og mellemstore virksomheder.
»På alle punkter har vi fået noget, men vi har ikke fået nok,« lød det fra Lars Løkke Rasmussen.
Armlægning til det sidste
Forud for forhandlingerne, som begyndte kl. 20.00 i går, stod det klart, at finansminister Bjarne Corydon hverken ville imødekomme de borgerlige partiers krav om at afskaffe eller nedsætte arveafgiften i forbindelse med generationsskifte i familievirksomheder. Løsningen bliver i stedet, at der afsættes en pulje penge, som dem, der vinder næste valg, frit kan disponere over.
»Hvis regeringen kan se sig selv i en tegning, hvor vi lader de penge blive på bordet og ikke binder hinanden op på det, sådan at dem, der nu måtte være i regering i 2016 kan bestemme over dem, jamen, så er det rigtig fint for os. For det vil gøre det muligt for os, hvis vi får magt, som vi har agt, at fjerne den her arveafgift,« sagde Lars Løkke Rasmussen forud for forhandlingerne.
Berlingske erfarer, at der før forhandlingerne var lagt op til en pulje på i alt 1,5 mia. kr. fra 2017 til 2020, men at de borgerlige partier lykkedes med at få den op på den gode side af 2 mia. kr.
Begejstrede virksomheder
I erhvervslivet var der i går stor glæde over, at hele vækstplanen nu er på plads.
Adm. direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov glæder sig især over den lavere selskabsskat, som allerede var en del af regeringens udspil. Og så er han begejstret for, at de borgerlige partier har fået opfyldt kravet om, at virksomhedernes momskreditter forlænges til 60 dage. I dag kæmper en del virksomheder med likviditeten, fordi de ofte skal afregne moms med staten, før de får betaling fra kunderne. Den forlængede momskredit er en del af en såkaldt SMV-pakke til små og mellemstore virksomheder,
»Man skal lede med mikroskop for at finde noget at brokke sig over. Vi har stadig en hel del at slås med, før erhvervslivet kan levere de 150.000 job, vi alle ønsker, men jeg vil meget nødig lødig utaknemmelig. Det vigtigste er, at der er tale om en samlet pakke,« siger Jens Klarskov.
Klatter pengene væk
Hans begejstring deles ikke af Enhedslisten, som beskylder regeringen for at klatte milliarder væk på initiativer, der skaber for få job.
»Det er helt vildt, at en S-ledet regering har råd til at bruge milliarder af kroner på at give virksomheder, der i forvejen har rekordstore overskud, selskabsskattelettelser. Når de samtidig siger, at de ikke har råd til at hjælpe de mennesker, der står til at falde ud af dagpengesystemet. Regeringen klatter milliarderne væk ved at benytte sig af så ineffektivt et redskab til at skaffe arbejdspladser. Det er ikke at tage arbejdsløsheden alvorligt,« siger Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mens Enhedslisten står uden for hele vækstplanen, har Dansk Folkeparti valgt kun at være med i første del, fordi de ikke vil tage ansvar for, at lavere selskabsskatter finansieres med lavere stigning i den offentlige vækst.