Venstres Karen Ellemann har rigeligt at se til, efter at hun for nylig fik ministeransvaret for fiskeriet oven i jobbet som ligestillingsminister og minister for nordisk samarbejde. Mindre kendt er det, at hun også er regeringens hovedansvarlige for at sikre Danmark en plads i det internationale samfunds øverste organ for beskyttelse af menneskerettigheder – FNs Menneskerettighedsråd i Genève.

»Når vi har udnævnt en særlig minister på området, understreger det bare, at det er en vigtig prioritet for regeringen,« siger Karen Elle­mann, der har sit eget budget for at kunne promovere det danske kandidatur – bl.a. på rejser til lande, som skal overtales til at stemme på Danmark.

»Jeg bruger rigtigt meget tid på bilaterale møder for at tydeliggøre, at vi faktisk er kandidat,« siger ministeren.

Men hvorfor er det egentlig en topprioritet for regeringen at bruge kræfter og penge på at blive medlem af et FN-råd, der beskyldes for at være en papirtiger, og hvor menneskerettighedskrænkere som Saudi-Arabien og Kina beskytter hinanden mod kritik og rotter sig sammen om kritik af især Israel?

»Jeg kender godt de kritiske røster, og ja, man kan da godt begynde en eller anden langhåret diskussion af, om man kan gøre noget af arbejdet mere effektivt, og om der er brug for reformer. Men kritikerne må så også bare svare på, hvad de ser som alternativet,« siger Karen Ellemann.

»Rådet er for mig en vanvittig vigtig institution, og vi må insistere på at have mødesteder,­ hvor vi snakker sammen uanset vore uenigheder. Det er ikke naivt at sige, at det nytter,« understreger ministeren.

Men ifølge de nye optagelseskriterier er rådet ikke for slyngler, men for lande, der faktisk selv opfører sig ordentligt.

»Ja, jeg har læst op på optagelsesproce­duren, men slynglerne skal også forpligtes til at tage en tørn i rådet. Og selv om slynglerne sætter foden på bremsen og samler flertal imod kritiske resolutioner, ændrer det ikke ved, at debatten og synligheden er der,« svarer hun.

Men rådet har ingen magtmidler – kun gabestokken »naming and shaming«.

»Nej, men »naming and shaming« er i den grad også et effektivt våben, og når jeg tydeliggør, at den danske kampagne faktisk handler om dialog, så er »naming og shaming« dialog i en negativ variant.«

Hug til Trump

Blandt de kritiske røster er den amerikanske præsident Donald Trump, der har truet med at trække USA ud af arbejdet i menneskerettig­hedsrådet, netop fordi det huser så mange diktaturer. Men det er grotesk, mener Karen Elle­mann.

»Alene det, at USA nu rasler med sablen og sår tvivl om, hvorvidt de overhovedet vil være medlem, synes jeg er en virkelig grotesk melding i en tid, hvor vi vitterligt oplever, at rigtigt mange lande ikke lever op til de forpligtelser, vi har givet hinanden håndslag på,« siger Karen Ellemann.

Netop når det gælder de internationale forpligtelser og omdømmet som menneskerettighedsduks, oplever du det så som et problem for det danske kandidatur, at Danmark internationalt har haft en negativ presse som følge af asylstramningerne?

»På grund af den såkaldte smykkesag?«

Ja, smykkesagen, men også at regeringen vil tage initiativ til et kritisk eftersyn af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at regeringen sår tvivl om FNs Flygtningekonvention og senest, at regeringen ikke vil hjælpe FN med at aftage kvoteflygtninge?

»Nej, jeg oplever det ikke som et problem. Faktisk oplever jeg stor respekt for Danmarks arbejde for menneskerettighederne, og vi engagerer os jo for pokker i FNs flygtningearbejde generelt. Vi har stadigvæk plus på kontoen,« siger Karen Ellemann.

»Vi har ikke noget at være flove over. Jeg er med på, at der er masser af aktører herhjemme, der er forargede og siger, at vores politik er usmagelig og umenneskelig. Det er jeg ikke enig i. Vores ageren nationalt og internationalt berettiger i høj grad og forpligter os til at vedblive med at være aktive på den internationale scene og samtidig sikre, at det forstås i national sammenhæng herhjemme. For der er jo også kræfter, der bare vil rulle skodderne ned,« siger ministeren, der blandt andet erklærer sig uenig med DF, som uden forbehold vil blæse på menneskerettighederne,­ hvis det er nødvendigt for at udvise kriminelle­ udlændinge.

Dansk Folkeparti er da også lunken over for det danske kandidatur. Partiet mener ikke, at FNs Menneskerettighedsråd har legitimitet, da det store flertal af rådets 47 medlemslande igen og igen selv overtræder rettighederne.

Samme holdning har regeringspartiet Liberal­ Alliance – i hvert fald da partiet var i opposition. Dengang stillede den nuværende udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), et beslutningsforslag i Folketinget, der skulle pålægge regeringen »ikke at stemme på lande, der systematisk krænker grundlæggende menneskerettigheder, ved afstemninger om medlemskab af FN-organer med menneskerettighedsfunktioner.«

Brud på traditionen

Gruppen af vestlige lande har tre pladser i FNs Menneskerettighedråd. De vælges for to år ad gangen, og Østrig, Italien og Grækenland havde allerede offentliggjort deres kandidatur, da Danmark meldte sig på banen.

Normalt aftaler de vestlige lande i mindelighed, hvis tur det er, så det er et usædvanligt skridt, erkender Karen Ellemann.

»Men vi har helt bevidst brudt traditionen for fredsvalg. Vi vil gerne have, at der er kampvalg i alle landegrupperne. For rådet er noget, man skal ville, noget man skal kæmpe for. Men det er desværre ikke det, vi ser,« siger hun.

Sidst, Danmark var medlem af rådet, var i slutningen af 1990erne, hvor det hed FNs Menneskerettighedskommission. Dengang valgte Danmark at gå enegang i forhold til de øvrige EU-lande og fremsatte sammen med USA en kritisk resolution vendt mod Kina. Kineserne afværgede en afstemning ved at alliere sig med andre ikke-vestlige lande i rådet, men Kina lagde som straf efterfølgende Danmark på politisk og økonomisk is. Vil vi se Danmark tage tilsvarende opsigtsvækkende skridt i rådet igen?

»Lande skal ind i rådet, fordi de vil noget med det. Men vil vi så også gøre noget, der potentielt set, som du siger, kan gøre os vanvittigt upopulære? Det er for tidligt at sige her et år inden, vi forhåbentlig får en plads,« siger Karen Ellemann.

Danmarks valgkampagne er baseret på de tre »D’er«: »Dignity«, »Dialogue« og »Development« (værdighed, dialog og udvikling).

»Det er de tre kernebegreber i forhold til, hvordan vi påtænker at agere i rådet: Værdighed og menneskerettigheder gennem dialog og udvikling,« forklarer Karen Ellemann, der har fået produceret kampagnevideoer og merchandise med kampagnens logo DK4HRC (Denmark for Human Rights Council, red.).

Kampagnematerialet oplyser om Danmarks mærkesager, herunder kampen for kvinders rettigheder og kampen mod tortur.

»De prioriteter, vi har i kampagnen, skal være løftestangen til at komme ind at gøre et stykke seriøst rugbrødsarbejde. Ikke nødvendigvis de store provokationer, men være med til at flytte noget gennem dialog. På den måde tror jeg, at vi kommer længst.«

Er du optimist her et år før, det afgøres, om Danmark bliver medlem?

»Nej, faktisk ikke. For det er så uvant, at vi bryder med traditionen om fredsvalg. Det er jo hemmelige valg, så det er bestemt ikke givet på forhånd – og derfor vigtigt at mødes med hvert land, der har en stemme. Så nej, den er ikke hjemme,« siger Karen Ellemann.