Dankort: Forbrugerne var i forårshumør i maj
Danskerne støvede forbrugslysten af i maj, og til lyden af dankortenes bip er den svage udvikling i danskernes privatforbrug blevet mærkbart styrket.
Danskerne støvede forbrugslysten af i maj, og til lyden af dankortenes bip er den svage udvikling i danskernes privatforbrug blevet mærkbart styrket.
Det skriver Signe Roed-Frederiksen, der er cheføkonom ved Arbejdernes Landsbank, i en kommentar til brugen af dankort i maj.
- Dankortomsætningen steg med 1,3 pct. i maj i forhold til april korrigeret for normale sæsonudsving efter en stort set flad udvikling i de foregående måneder, skriver cheføkonomen.
Ifølge hende sker stigningen med god grund. Beskæftigelsen fortsætter opad, lønningerne har udsigt til at stige mere end priserne både i år og næste år, et lavt renteniveau, fremgang på boligmarkedet og dermed stigende friværdier til stadig flere boligejere.
Arbejdernes Landsbank venter en stigning i privatforbruget på 2 pct. i år.