Listen over de navne, der røg ud af listen i år, indeholder måske ikke de mest genkendelige og omtalte gesjæfter. Der er i høj grad tale om familieforetagender, men det skal man ikke lade sig narre sig af. Bag navnene er virksomheder, der har aktiver i den tunge del af den trecifrede millionklasse.
Nogle af de umiddelbart mest genkendelige er nok dem, der befinder sig blandt de øverste to tredjedele.
Se også: Her er Danmarks 20 rigeste
Se også: Køb adgang til online-udgave af hele Business Magasinet med "Danmarks 100 rigeste" her
En af dem er IT-iværksætteren Preben Damgaard, der sammen med blandt anden sin bror Erik, tjente styrtende på at sælge business-software-virksomheden Navision til Microsoft i 2002. Mens Erik Damgaard har været en særdeles omtalt person i offentligheden - både privat og professionelt i form af en stribe mere eller mindre heldige investeringer - har Preben Damgaard levet en mere tilbagetrukket tilværelse. Han har til gengæld formået at akkumulere en formue, som Berlingske Business Magasin sætter til 700 millioner kroner. Et pænt beløb, men ikke nok til at forblive på top 100-listen.
På trods af en formue på rundt regnet en milliard, er familien Langvad også faldet ud af listen. Hvis ikke navnet direkte siger én noget, kan man i stedet se på virksomhedsnavnet Pihl & Søn. Storentreprenøren har muligvis forgyldt familien, men virksomheden Pihl & Søn endte med at kollapse i sommeren 2013. Om det ender med at påvirke familiens placering næste år, er endnu uvist.
Karl Peter Korsgaard Sørensen er muligvis også et navn, der vækker genkendelse. Korsgaard Sørensen har sammen med Erik Skjærbæk købt sig til en betydelig del af ejerskabet af fodbold- og underholdningskoncernen Parken, Sport & Entertainment. Karl Peter Korsgaard Sørensens formue bliver sat til 650 millioner kroner, hvilket heller ikke rækker til en plads på årets velhaverliste.
Læs også: Danmarks rigeste har selv tjent deres penge
Læs også: Flyvende milliardær
Læs også: Vores rigdom er den daglige arbejdsglæde
Læs også: »Jeg vil ikke være den rigeste mand på kirkegården
Endelig kan man nævne familien Dinesen. For 30 år siden stiftede de virksomheden Dinex, der producerer af udstødningssystemer, katalysatorer, partikelfiltre og lignende. Virksomheden har været en succeshistorie af de opsigtsvækkende, og Dinex sidder i dag på en luns af det globale marked. Familiens formue sætter Berlingske Business Magasin til cirka 700 millioner kroner. En pæn slat, men i år ikke nok til at komme i top 100.
Preben, Parken, Dinesen og Pihl. Bare nogle af de navne, der bobler rundt lige under listen over Danmarks 100 rigeste. Intet forhindrer dem i at vende stærkt tilbage næste år. Sidstnævnte må dog nok siges at have lidt større udfordringer end de andre.
