Blandt kvinder er det et yndet samtaleemne, hvad en lækker mand er. Men for tiden raser debatten mere inderligt end normalt

Det startede med, at en Mackenzie Pearson i universitetsavisen the Odyssey lancerede et nyt mandeideal – den såkaldte Dadbod. Ifølge Pearson foretrækker kvinder af i dag så langt en småkvabset, pæn fyr for et muskelbundt: For han er blødere at kramme; han overstråler ikke en selv; han er ikke madhysteriker, og han bliver en god far.

Hendes artikel gik verden rundt og vakte begejstring: Rigtig mange kvinder holdt af at vise sig storsindede, og rigtig mange mænd holdt af, at de pludselig var det hotteste hot. Men så stoppede festen. For forleden tog en anden ung kvinde Gigi Engle til genmæle i Elite Daily med indlægget:

{embedded type="node/feeditem" id="33811734"}

»Det går ikke begge veje: Hvorfor kvinder må ophøre med at acceptere the Dadbod, farkroppen.« Hendes budskab var umisforståeligt: Så længe morkroppen – the Mombod – ikke er kommet på mode, skal kvinder ikke forbarme sig: Vi skal stille de samme ubønhørlige krav til skønhed, som mændene stiller til os. Af hensyn til ligestilllingen.

Så hvad skal man mene? Hvem har ret? Vil det være en fordel for ligestillingen, hvis mænd bedømmes på deres udseende i samme grad som kvinder eller vil det tværtom gøre det hele værre?

Ja, den dårlige nyhed er, det kan være lige meget, hvem der har ret, for uanset hvad man mener, så har man glemt det, når først man er forelsket. Sagen er jo, at det naturligvis er løgn, at kvinder hellere vil have en grim, lasket mand end en flot, veltrænet en – hvis vi holder alle andre faktorer lige. Det er derfor, at det er Ben Affleck og ikke Danny DeVito, der spiller helten i kærlighedsfilm, selv om sidstnævnte er en bedre skuespiller. Det er bare ikke det samme som, at alle kvinder så også allerhelst vil have den flotteste.

Af samme grund, som mange mænd heller ikke bare vil have den smukkeste: For de smukkeste kan være de sværeste at beholde for sig selv; de kan være de mest overfladiske, fordi de ikke har skullet slås for at gøre indtryk ved at læse tykke bøger; og de kan være de kedeligste, fordi de skal bruger så meget tid foran spejlet og i Fitnesscentret.

Men nu lyder det som om, mænd og kvinder tillægger skønhed samme vægt, og sådan er det selvfølgelig ikke. Kvinder har traditionelt – velsagtens også på grund af samfundets indretning – tillagt magt og penge større betydning. Det er derfor svimlende smukke supermodeller gnider sig op ad gamle millionærer. Det skal være dem vel undt. Sagen er nemlig, at det ikke er specielt nemt for mænd at blive mangemillionærer. Det er nærmest ligeså svært som at blive naturlig blondine. Kravene til mænd har også alle dage været knaldhårde, selv om de ikke drejede sig om udseende.

Faktisk kan man hævde, at det er et fremskridt for ligestillingen – både for mænd og kvinder - at mænd nu ikke mere absolut skal måles på tykkelsen af deres tegnebog og status i samfundet, men også kan score på se godt ud, fordi kvinderne tjener pengene selv.

Så vi kan altså ændre idealer over tid. Det, vi ikke kan, er at afskaffe idealerne. Mennesker kan ikke leve uden. Heldigvis finder de fleste en partner alligevel. Og hvis ikke det er en Mombod eller Dadbod til at starte med, så bliver det det nok senere.

Læs også: Det nye sexsymbol: den kvabsede mand