Netop da mennesker var begyndt at udvandre fra Afrika, var der ikke én, men snarere to stjerner i solsystemet.
Fra et ukendt sted i Mælkevejen var en svag dobbeltstjerne svævet ind på vores kosmiske breddegrader. Da den for cirka 70.000 år siden var nærmest Jorden og Solen, var den omtrent 0,8 lysår borte eller mere end fem gange tættere på end nutidens nærmeste stjerne i forhold til solsystemet, Proxima Centauri.
Det viser detaljerede beregninger, der er udført af astronomer fra Europa, USA, Chile og Sydafrika.
I det videnskabelige tidsskrift Astrophysical Journal Letters forklarer artiklens hovedforfatter, Eric Mamajek fra Rochester-universitetet i USA, at stjernepassagen »var tæt på i astronomisk forstand.«
Ja, faktisk har videnskaben ikke kendskab til, at et objekt af en så betragtelig størrelse nogensinde har været så tæt på, som dengang den såkaldte Scholz’ Stjerne passerede.
Astronomer har længe haft kendskab til Scholz’ Stjerne, men den skabte i stigende grad undren, fordi den tilsyneladende forblev næsten urokkeligt det samme sted på stjernehimlen. Målinger viste, at det skyldes, at den fra sin nuværende afstand på cirka 20 lysår med høj hastighed farer næsten direkte bort fra os og solsystemet.
Efterfølgende beregninger viste, at den med 98 procent sandsynlighed havde bevæget sig gennem den såkaldte Oortsky for omtrent 70.000 år siden. Det er et hypotetisk bælte i solsystemets yderkant cirka otte billioner kilometer borte eller mere end 1.000 gange længere væk end den fjerne dværgplanet Pluto.
Oortskyen, der er bundet til Solens tyngdefelt, menes at rumme billioner af kometer, som i nogle tilfælde kan tage baner helt ind mod Solen.
Sjældne besøg
Ifølge professor og stjerneekspert ved Aarhus Universitet, Hans Kjeldsen, er dobbeltstjernen imidlertid så lyssvag, at datidens mennesker ikke ville have kunnet se den med det blotte øje. Han understreger dog, at den under udbrud kan lyse kraftigt op, hvilket kortvarigt kan have gjort den synlig her fra planeten.
Han siger yderligere, at det er svært at give et bud på, hvor tit enlige stjerner kommer relativt tæt på Solen. Hans vurdering lyder dog, at »det må ske med måske en million års mellemrum, at en stjerne kommer inden for et lysår af Solen.«
Der kommer formentlig til at gå lidt kortere tid, før vi atter får stjernebesøg i vores lokalområde af Mælkevejen. Den såkaldte »løbske« stjerne HIP 85605 ser nemlig ud til at bevæge sig ind i nærheden af solsystemet om et sted mellem 240.000 og 470.000 år fra i dag. I øjeblikket er den cirka 200 lysår borte.Beregninger foretaget i fjor af astronomer i Californien antyder, at der kan være lige så mange løbske eller ensomme stjerner i universet som stjerner, der befinder sig i galakser.
I de kommende år ventes forskere at få et væsentligt bedre overblik over potentielt »truende« og løbske stjerner i nærheden af solsystemet. Det skyldes målinger fra den netop opsendte europæiske satellit Gaia, der bl.a. vil kortlægge afstanden til og den relative hastighed af omtrent en milliard stjerner i vores egn af Mælkevejen.
Scholz’ Stjerne består af en såkaldt rød dværg, der er en lille og meget lyssvag stjerne samt en såkaldt brundværg, der kan opfattes som en mellemting mellem en lille stjerne og en stor gasplanet som Jupiter. Røde dværgstjerner er den almindeligste stjernetype i Mælkevejen.