Hvilke ønsker har man for fremtiden, når man som Sisse Fisker fylder 40 år?
»Jeg ønsker mig det, som jeg tit har grinet af, når min mormor sagde det til mig som barn. Hun ønskede sig et godt helbred, og at ingen af hendes nærmeste ville blive ramt af alvorlig sygdom. Med fare for at lyde som en, der fylder 70, så er det osse mit højeste ønske. Jeg er ligeglad med materielle ting, men en stærk krop og masser af kærlighed fra mine nærmeste – det er mit højeste ønske for fremtiden,« siger Sisse Fisker, der gik fra et liv med fuld fart som TV-vært og kvinde, der dyrkede masser af sport til at måtte ligge stille på sofaen og tænke over fremtiden.
I 2013/14 var hun gennem en 100 dages antibiotikakur og fire måneders sygemelding. Hun havde fået modic-forandringer i lænden, som er en betændelsestilstand i ryghvirvlerne. Hun elskede at løbe, spille håndbold og squash, men det kunne hun ikke mere.
»Jeg kan cykle, svømme, gå og styrketræne, så jeg er aktiv på en anden måde end tidligere. Jeg arbejder også på en anden måde med indlagte liggende pauser, når jeg er på TV-optagelser, og når jeg holder foredrag i Jylland, sørger jeg for at køre i god tid og indlægge hvilepauser.«
Sygdommen, men også rejserne med programmet »Livets Opskrift«, hvor hun besøgte mennesker, der blev meget gamle rundt omkring i verden, fik hende til at ændre fokus.
»Jeg så, at sundhed ikke bare er broccoli og maratonløb, men også sociale relationer, at søvn og en god fest er vigtigt her i livet. At bevæge sig moderat, spise gode råvarer og skrue ned for tempoet er osse vigtige brikker i et godt og langt liv. Og alle de mennesker på 100 år, som jeg mødte, mindede mig gang på gang om, at jeg skulle nyde livet og sørge for at fylde det med arbejde, som jeg brænder for, og mennesker som jeg holder af. Alle de ting tilsammen gjorde, at jeg sagde mit job op for at få mere fleksibilitet i mit liv. For at få mere tid til mine børn, mens de er små, og for selv at kunne få indflydelse på mine arbejdsopgaver med at lave TV, holde foredrag og stable fester på benene for syge børn i min frivillige forening SMILfonden,« konstaterer hun.
SMILfonden er hun stifter og bestyrelsesformand for, og meningen med den er, at få syge børn til at tænke på noget andet. Ideen til det kom efter, at hendes egne to drenge begge blev opereret for lyskenbrok, hvilket ikke var så alvorligt, som mange af de børn, hun så på hospitalet, da de var indlagt. Det gav lyst til at gøre noget for dem, og da hun selv blev syg, fik hun tid til at stable det på benene. SMILfonden holder fester på hospitalet med musik og underholdning.
Sisse Fisker har smerter dagligt, men har ikke opgivet at få det bedre. Hun holder foredrag om sit liv, og synes det er givende at holde foredrag om egne helbredsproblemer »fordi jeg kan se, at jeg kan inspirere andre, der lider hver dag.«
»Men jeg har oplevet en enkelt gang, at jeg selv brød sammen, mens jeg stod på scenen. I Aabenraa en aften i marts, hvor en kvinde til slut spurgte mig, om jeg ville vælge det liv, jeg havde i dag, eller det, jeg havde tidligere. Jeg tror, alle i salen havde troet, at jeg ville sige det nuværende med al den læring, jeg har fra »Livets Opskrift«, men jeg svarede prompte, dét jeg havde engang. Og så gav jeg mig til at tude, fordi jeg pludselig blev ramt af sorgen over ikke længere at kunne løbe og bevæge mig, som jeg kunne engang. Heldigvis var det ved slutningen foredraget, og publikum var meget forstående og søde.«
I næste måned skal Sisse Fisker til Silkeborg og mødes med en forsker, der arbejder med et projekt, som måske kan hjælpe hende.
»Modic-patienter får mælkesyrebakterier i håb om, at de gode bakterier kan »vinde« over de dårlige. Måske skal jeg være testperson i forsøget. Jeg håber på, at det kan give gode resultater.«