De blev kaldt »the rejects«, de forkastede, og måske var det dén følelse, der sad i dem, for de kiggede ned i gulvet, da de marcherede igennem kæmpearenaen i Seattle, hvor tusindvis af tilskuere heppede og hujede. De fem spillere, de skuttede sig, ville i virkeligheden allerhelst bare sidde hjemme på værelset og spille, og når man går ind til en kamp med dén følelse, så taber man i computerspillet Dota. Stort.
Det er i det øjeblik, man spejder henimod sin holdkaptajn, dér, hvor han skal træde i karakter og lede, og det var lige præcis, hvad Rasmus »Misery« Filipsen gjorde. Han hev fat i sine fire holdkammerater efter et forsmædeligt nederlag under verdens største computerturnering i Seattle i august, og han talte dunder.
