Det var midt i sit indlæg, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) trak Mærsk Mc-Kinney Møller frem som et forbillede for tilhørerne i Davos.
»Som hr. Møller sagde: »Den, der har evnen, har også forpligtelsen«,« lød det fra regeringschefen, og han tilføjede, at i dag handler pligten om at gribe den nye teknologi og bringe den i spil til fordel for så mange som muligt.
Det var ikke tilfældigt, at Lars Løkke Rasmussen kom med det budskab. På ugens store årsmøde i World Economic Forum i Schweiz har de teknologiske tigerspring – samlet under overskriften »den fjerde industrielle revolution« – fyldt meget, og der tegner sig et mere og mere klart billede af, at revolutionen vil ændre meget og påvirke mange.
»Avanceret robotteknologi, internet of things og kunstig intelligens vil forandre vores måde at producere og skabe mange og nye typer af job. Digital teknologi har potentiale til at forbedre vores sundhedssystem, nedbringe forurening og lægge sporene til en grøn global økonomi,« fastslog statsministeren.
Men han understregede også, at ny teknologi rejser udfordringer. For hvis der ikke speedes op for uddannelse og efteruddannelse, risikerer mange at blive sat af, når ny teknologi gør sit indtog.
Derfor appellerede Løkke til, at virksomhederne tager større ansvar. »Vi har brug for jer! Det kræver investeringer i ny teknologi, i medarbejdere og i løsninger på de udfordringer, som Danmark står overfor,« sagde statsministeren.
Han fortalte, at han havde nedsat Disruptionrådet ud fra et ønske om at få alle med ind i fremtiden, og i løbet af sit ophold i Davos indgik han en samarbejdsaftale med World Economic Forum. Et af de vigtige punkter i aftalen er at få mere viden om nye teknologier og dermed få større indsigt i de kompetencer, som danskerne får brug for.
Skal man pege på et afgørende skift i forhold til de seneste årsmøder i WEF, handler det om, at alle nu har forstået, at den fjerde industrielle revolution ruller, og at vejen til at få så mange som muligt med handler om at designe uddannelse og efteruddannelse, som giver folk den kunnen, de behøver.
Næsten symbolsk sluttede årsmødet med, at der blev sat mere fart på et nyt initiativ fra WEF. Under sloganet »Closing the Skills Gap« vil en række virksomheder tilrettelægge træning og uddannelse, så ti millioner mennesker får nye kompetencer i 2020.
Også på et andet felt kom teknologi i centrum, og her var debatten præget af de slagskygger, som teknologi kan kaste. Der blev stillet skarpt på de store techfirmaers magt og råderet over uendelige mængder data om deres brugere, hvilket giver dem en indsigt, som selv de største efterretningstjenester ikke ville kunne drømme om. Dertil kom kritikken af deres markedsdominans. Ja, aldrig før har Big Tech – firmaer som Facebook, Google og Amazon – været i så strid modvind. Flere mente, at Big Tech er ved at få samme rygte som Big Tobacco.
At kursen er sat mod regulering af tech-titanerne, er åbenbart.
Derudover var der fokus på, hvordan teknologi bevidst bruges til at skade, hvad enten vi taler om kriminelle organisationer, der svindler på nettet, eller nationer, som spionerer og starter digitale angreb rundt om i verden.
Fredag formiddag stod Time Magazine for en session under overskriften »Future Shocks«. Her havde man samlet USAs tidligere forsvarsminister, Ashton Carter, samt Bradford Smith fra Microsoft og computereksperten Jean Yang fra Carnegie Mellon University.
Sammen tegnede de et foruroligende billede af sårbarheden i de digitale systemer, som almindelige mennesker, den offentlige sektor og det private erhvervsliv benytter sig af hver dag.
I mange tilfælde bliver der brugt for gamle og usikre systemer, og ofte glemmer man at opdatere sine sikkerhedssystemer. Som Bradford Smith udtrykte det, hjælper det ikke at udvikle stærke låse, hvis folk ikke bruger dem.
De tre konstaterede også, at antallet af angreb er langt større, end det kommer frem. Mange virksomheder fortæller ikke om angrebene, da de frygter, at det vil skade deres forretning.
De påpegede også, at der slet ikke er etableret regler for, hvordan man skal reagere på digitale angreb, som andre nationer står bag. De talte om det ironiske i, at der er internationale regler for konventionel krig – hvor det bl.a. fastslås, at man ikke må angribe civile – mens mange digitale angreb netop retter sig mod civile. Bl.a. har der været digitale angreb på hospitaler.
Fra Davos kan der trækkes en direkte linje til Danmark, hvor offentlige institutioner, herunder forsvaret, har været udsat for angreb, og hvor selv A.P. Møller - Mærsk viste sig sårbar.
I regeringens samarbejde med WEF vil der komme fokus på de nye trusler. Derudover er digital sikkerhed – eller mangel på samme – højaktuelt på Christiansborg. Om få dage præsenterer forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) et nyt forsvarsforlig, og her vil det stå klart, at vi skal gøre mere for at ruste os mod digitale angreb. Det varer heller ikke længe, før innovationsminister Sophie Løhde (V) lancerer en ny national strategi for cybersikkerhed.
Alt sammen understreger det, at ny teknologi udløser nye muligheder – og nye trusler.
Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator