Det er 36 år siden, Israel sidst rettede et så omfattende luftangreb mod Syrien.

Ifølge det israelske dagblad Yediot Aharonot bombede israelske fly tidligt lørdag morgen halvdelen af den syriske hærs antiluftskyts-stillinger. Optrapningen fandt sted, efter at en iransk drone angiveligt var trængt ind i Israels luftrum. Dronen blev skudt ned af en israelsk kamphelikopter, og herefter blev basen, som dronen var lettet fra, også bombet af Israel. Under det israelske angreb lykkedes det syrisk antiluftskyts at skyde et israelsk jagerfly ned. Begge piloter nåede at katapultere sig ud af jagerflyet, og siden lørdag har der været roligt på grænsen mellem Israel og Syrien. Men hændelsesforløbet kunne være endt ganske anderledes. Vi forklarer hvorfor med fem punkter.

1: Krigen i Syrien har forværret forholdet mellem de to ærkefjender Israel og Iran. Grundlæggende føler Israel sig mere og mere truet af Iran. Der synes at være enighed blandt israelske eksperter og militæranalytikere om, at det blot er et spørgsmål om tid, før krig bryder ud mellem Iran og Israel. Og med tiden står Israel svagere.

Sammen med Rusland står det iranske præstestyre bag det syriske regimes overlegenhed i borgerkrigen, og som tak for hjælpen har det syriske regime givet Irans militær mere eller mindre frit lejde i Syrien. Det betyder, at iranske våben og iranske soldater i dag er rykket tæt på den israelske grænse. Det har forvandlet Israels grænse mod Syrien fra at være en forholdsvis rolig og ufarlig grænse til at være en meget følsom grænse.

2: Israels luftvåben har i løbet af Syrienkrigen rettet en lang række angreb mod våbentransporter i Syrien. Her er angiveligt tale om våbenleverancer, som Iran videresender til den libanesiske Hizbollah-organisation. Selv om Syrien, Iran og Hizbollah har fordømt disse israelske angreb, har de ikke ønsket at lade angrebene blive en undskyldning for yderligere eskalering af situationen.

Men lørdagens drone i israelsk luftrum og nedskydning af et israelsk jagerfly er et klart signal om, at Iran og det syriske regime er parate til at gå længere end tidligere for at forsøge at skabe en ny magt-balance i forhold til Israel.

3: Netop Irans tilstedeværelse på den syriske side af grænsen rokker ved de magtforhold, der tidligere har eksisteret mellem Israel og Syrien. Iran har hidtil ført en stedfortræderkrig mod Israel via Hizbollah i Libanon. Israel frygter, at Irans tilstedeværelse i Syrien vil gøre den israelsk-syriske grænse lige så farlig som den israelsk-libanesiske.

Israel kæmpede en lang og hård krig mod Hizbollah i 2006. En krig, der sluttede uden vinder, og som havde en stor negativ psykologisk effekt på den israelske befolkning. Den følelse af sikkerhed, som mange israelere havde vænnet sig til med tanken om et stærkt flyvevåben, blev slået itu af de daglige 100-200 Hizbollah- raketter, der ramte dybt inde i Israel.

Dertil kommer, at Syriens nedskydning af det israelske jagerfly antyder, at Israel er på vej til at miste sit herredømme over det syrisk-libanesiske luftrum, som israelsk luftvåben har nydt godt af.

4: Hvad angår den frihed, som Israel hidtil har haft til at bombe syriske og iranske mål i Syrien og Libanon, spiller Ruslands tilstedeværelse også en rolle.

Siden Rusland blandede sig i Syrienkrigen på regimets side, har det i realiteten været Rusland, der bestemmer over store dele af det syriske luftrum og hvem, der får lov til at bombe hvor og hvornår.

Ifølge det israelske dagblad Haaretz havde Israel planlagt at fortsætte sit bombardement af syriske og iranske stillinger i løbet af lørdag. Men de intentioner blev angiveligt bremset af den russiske præsident, Vladimir Putin, i en telefonsamtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Det antyder, at Israel i løbet af få år er blevet afhængig af Ruslands rolle i Syrien.

Forstået på den måde, at det er Rusland, der bestemmer, hvor frit Iran kan færdes i Syrien, men også hvor frit Israel kan bombe mål og dermed forhindre en iransk oprustning. Hvis Rusland ser gennem fingrene med en gradvis iransk oprustning i Syrien, som den seneste droneoverflyvning antyder, vil Israel se sig nødsaget til at reagere på et tidspunkt. Og det fremmer muligheden for krig.

5: Hvis det kommer til krig mellem Israel og Iran, vil det med stor sandsynlighed være endnu en såkaldt stedfortræderkrig. En krig, hvor Iran »aktiverer« Hizbollah i Libanon samt sine soldater og loyalister i Syrien og Hamas i Gaza.

For Israel betyder det, at enhver optrapning med Iran kan resultere i en krig på tre forskellige fronter. Det er med den viden, at Iran føler sig sikker nok til at øge presset på Israel. Det iranske regime vidste, at det ville fremprovokere en israelsk reaktion at sende en drone ind i israelsk luftrum. Men for Irans vedkommende er det risikoen værd og et led i Irans forsøg på at øge sin skræmmeevne over for Israel. Fra Irans synspunkt kompenserer billederne af det nedskudte israelske jagerfly for den skade, Israels bombetogter forårsagede. Denne gang vandt Iran et slag i propagandakrigen. Men ethvert fremtidigt forsøg på at hive endnu en propagandasejr hjem, vil bringe parterne endnu tættere på krig.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten.