Det er et møde af den type, der under andre omstændigheder ville være aldeles normalt - et ganske almindeligt møde mellem to nære allierede. I dette tilfælde et møde mellem Kina og Nordkorea, som før Nordkoreas leder, Kim Jong-un, kom til magten i 2011 var reglen snarere end undtagelsen. For forholdet mellem Kina og Nordkorea har historisk set været særdeles varmt, men iskoldt under Kim Jong-un.

Det er det ikke længere, eller det var det ikke indtil for to døgn siden, hvor Kim Jong-uns pansrede tog rullede ind i den kinesiske hovedstad, Beijing. Selv om forholdet mellem de to lande har været under frysepunktet, har Nordkoreas nyvundne status som atommagt ændret meget.

USAs præsident, Donald Trump, skal efter planen mødes med Kim i maj. Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, er på mødelisten i april. Og nu også Kinas præsident, Xi Jinping, der ikke ville risikere, at Kim mødes med USAs præsident eller med Sydkoreas leder, uden at Kina har styr på, hvad nordkoreanerne er ude på.

Det var et højst usædvanligt møde, da Kim blev modtaget af præsident Xi. Det var to atommagter, der satte hinanden stævne, og det kunne man se på de officielle billeder, hvor en selvsikker Kim giver hånd til den kinesiske delgation. Han var smilende, tilsyneladende i godt humør og scenevant.

Som flere analytikere fremhævede, havde Kim Jong-un da også grund til at være selvsikker. For efter at Kims Nordkorea er rykket op blandt atommagterne, har landet pr. definition mere indflydelse end Sydkorea eller Japan eller nogle af de øvrige store nationer i det asiatiske område. Dette på trods af, at Nordkoreas økonomi rangerer blandt verdens mindste, har en sultende befolkning og i øvrigt er et diktatur, der fængsler alle systemkritikere.

En logisk følge

Mødet med Xi i Beijing var derfor en logisk følge af de kommende møder med Donald Trump - det ville være utænkeligt for Kina, at Kim skulle møde den amerikanske præsident, før alt var clearet med Kina.

Xi betragter som alle kinesiske ledere før ham Nordkorea for at være kinesiske interesseområde. Intet sker i Nordkorea, uden at Kina ved besked. Dette har tilsyneladende ikke helt været tilfældet, efter at Kim Jong-un kom til magten. Den nordkoreanske leder har blandt andet kørt et meget uafhængigt løb på atom- og missilområdet, hvilket har irriteret og overrasket Xi Jinping i en sådan grad, at Kina sammen med USA og de øvrige medlemmer af FNs Sikkerhedsråd har strammet sanktionsskruen over for Pyongyang.

Kinas interesse i mødet er med andre ord indlysende: At genvinde kontrollen med Nordkorea.

Men hvorfor ville Kim Jong-un have dette møde netop nu? Det er der ifølge Nordkorea-kendere flere grunde til.

Sanktionerne virker og gør ondt - også på eliten i Nordkorea. Desuden er Kim Jong-un inden mødet med Donald Trump nødt til at bløde forholdet til kineserne op for at sikre sig en allieret, skulle topmødet ende galt. Går det galt, risikerer Nordkorea endnu hårdere sanktioner, eller hvad værre er: Målrettede amerikanske angreb.

Dette kan sætte den nordkoreanske leder over for et vanskeligt valg. Træffer han det forkerte og samtidig ikke har Kinas støtte, så risikerer han at blive væltet.

Forholdet til Kina har ikke været godt.

Den nordkoreanske leder har tilsyneladende ikke været interesseret i at følge sin far og farfars tradition for tætte forbindelser til Beijing. Kim udrensede i tiden, efter at han overtog magten, mange af de familiemedlemmer, som var Nordkoreas bindeled til Kina - blandt andet onkelen Jang Song-thaek, som blev henrettet.

Flere andre med kendskab og forbindelser til Kina blev fjernet fra magten eller endog henrettet. Dette resulterede i et nedkølet forhold til Kina og et kinesisk diplomati, der for en gangs skyld ikke kunne gennemskue, hvad der skete i Pyongyang.

Kina blev gang på gang overrasket over, at Nordkorea opretholdte landets atom- og missiltest. Resultatet var hårde sanktioner, som altså har kunnet mærkes, fordi Kina for en gangs skyld overholdt den aftale, der var indgået i FN.

Med nyheden om, at Kim skulle mødes med Donald Trump, ændrede tonen i Beijing sig så. Xi Jinping har netop overstået sit maraton-møde i kommunistpartiet og er blevet præsident på livstid. Så han blev af omstændighederne tvunget til at tage mødet med Kim - også for »at koordinere det kommende topmøde« mellem den amerikanske præsident og Kim.

Mødet med Trump

Kina er blevet kørt ud på et sidespor af Nordkorea i atom- og missilspørgsmålene og tåler ikke at blive ignoreret forud for et vigtigt topmøde med Trump.

Xi ringede efter mødet med Kim da også til den amerikanske præsident for at oplyse, at samtalerne med den nordkoreanske leder var gået godt - for lige at understrege over for den amerikanske præsident, at Kina er tilbage som områdets supermagt og har fuld kontrol over, hvad der sker i kinesisk interessesfære.

Nu forestår der et møde med Sydkoreas præsident, inden det store topmøde med Donald Trump, som stadig kræver, at Nordkorea opgiver sit atomprogram. Dette har Nordkoreas leder øjensynligt accepteret som udgangspunktet for forhandlingerne.

Det er dog givet, at modkravet fra Nordkorea bliver, at USA militært trækker sig fra den koreanske halvø. Dermed kan bolden blive spillet tilbage til Trump, for dette er et krav, som USA nødigt vil acceptere.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkehedspolitiske journalist