Der tales realisme i Brøndby i øjeblikket. Man gør sig umage med det brød, der bliver slået op. Det må ikke blive for stort.

Jeg synes, vi i aften i Brøndby i 0-0-kampen mod FCK så et fodboldhold, der turde lidt for lidt - og også kunne lidt for lidt - da der ellers bød sig en flot mulighed til for at gøre sig til en del af den absolutte topkamp i Superligaen.

Vi så et hold, der måske har hørt det sagt for mange gange, at målet er top-tre.

Og hvis fokus »bare« er på en tredjeplads, ja så er 0-0 mod FCK jo også godt nok. Næsten fremragende.

Det er svært at være uenig i, at Brøndbys realistiske ambition skal hedde en tredjeplads i denne sæson. Som hold er man ikke til mere.

Og hele denne realismeøvelse er prisen for de seneste 10 år flere gange at tro, at vejen til himlen var kortere i Brøndby. Fordi man var Brøndby. Og det gør som bekendt ikke noget at lære af historien.

Men på Brøndby Stadion her til aften blev man givet en fin åbning ind i et spil, man ikke kan regne med at være en del af. Da FCK-angriber Federico Santander tåbeligt trak sit andet gule kort og reducerede sine holdkammerater til 0-0-jægere, skulle Brøndby være gået efter struben. Men man lignede et hold, der ikke rigtigt turde. Og også et hold, der ikke rigtigt kunne.

Måske fordi man virkelig er tilfreds med det ene point, og måske fordi man virkelig ikke tror på, at man kan gøre sig til en del af kampen om guldet.

Bevares, Brøndby dominerede efter det gule kort, men skabte forbløffende lidt. I min bog mindre end FCK havde skabt i første halvleg 11 mod 11, hvor københavnerne var klart bedst og satte markante streger under styrkeforholdet.

Det handlede også om manglende evner. Der var for mange Brøndby-spillere, der var under niveau. Johan Larsson og Rodolph Austin ramte det ikke. Teemu Pukki arbejdede vanligt meget, men kom ikke frem til noget. Og helt galt var det med Brøndbys kanter, Andrew Hjulsager og Christian Jakobsen, der var decideret overmatchet på dette niveau.

Ståle Solbakken lever formentlig fint med det ene point i visheden om, at han før det røde kort kunne se, at hans hold er ved at ramme det spor, hvor han med rimelig tryghed kan sidde med følelsen af, at hvis FCK er der, så peger det kraftigt i retning af et dansk mesterskab.

Truslen vil på det lange stræk komme fra FC Midtjylland, der søndag omsider vandt en fodboldkamp igen, men selv om 5-1 over Esbjerg var en tæt på perfekt vej ud af klubbens sløje periode, så er fornemmelsen lige nu, at resten af efteråret bliver overlevelse for FCM i guldkampen, mens Solbakken har næsten uendelige muligheder, når han skal sætte sit hold.

En bænk med Kvist, Verbic, Cornelius, Kadrii, Remmer og Høgli i Brøndby søndag er således en historie i sig selv om, hvor voldsom en størrelse FCK bliver den sidste måned af efteråret, og at man reelt ikke gav noget væk mod Brøndby efter det røde kort, kan man med al rimelighed godt gøre til en succeshistorie i FCK.

Hvad blev det ellers for et derby?

Jeg kan næsten ikke holde ud at skrive det, fordi jeg føler, det bliver skrevet hver eneste gang disse to hold har mødt hinanden, at vi fik et derby, der var mere rigt på nerve end på godt spil. Men det er bare sandheden. Det var en kamp præget af hårde dueller, og den blev domineret af de spillere, som får deres ilt, når stemningen bliver hård. I ved: Delaney, Agger, Zanka, Austin. De var inde og skrælle løs.

Og hvad var der at glæde sig over?

At Thomas Kahlenberg kommer til de kommende landskampe mod Sverige i en fremragende tilstand. Nøj, hvor var han god. Vel nærmest fejlfri. Han forandrer alt på det Brøndby-hold, og så må Thomas Frank leve med, at han i enkelte tilfælde også gør, at hans medspillere tænker dårligere selv og bare skubber bolden over til deres anfører. 9 ud af 10 gange - måske endda 9,5 ud af 10 gange - er det også det rigtige at gøre.

På FCK-midtbanen brølede Thomas Delaney derudaf i en fremragende kamp, hvor han balancerede på kanten af et rødt kort, men netop ramte balancen. Han var, da jeg skrev dette, ikke blevet udtaget til landskampene mod Sverige - det vil være helt skørt, hvis det ikke sker.