Årets Hamlet-premiere på Kronborg åbnede i kaskader af denne sommers gavmilde regn, men det er jo netop charmen ved udendørs teater på danske breddegrader. Et regnslagssvøbt publikum og et heroisk uberørt scenehold tog vandet med som del af forestillingens dystopisk-opløste scenografi, og ud af syndfloden trådte en intens og vedkommende fortolkning af Shakespeares evigt aktuelle identitetsfortælling.

Nok er dramaet frem til pausen med Hamlets egne ord en voldsom omgang ”Words. Words. Words”, hvor de mange overvejelser i plotopbygningen af og til er tæt på at kvæle spillerne som karakterer. Men de mange ord er jo netop pointen i fortællingen om det moderne menneske, Hamlet, der forsøger at følge refleksionen, ikke den blinde blodhævn.