Nicosia. Cyprioterne har søndag været ved valgurnerne ved første runde af et præsidentvalg, og den første valgstedsmåling tyder på, at den siddende præsident, den 71-årige Nicos Anastasiades, skal ud i en anden valgrunde mod kommunisten Stavros Malas.
Som sædvanligt har valgkampen været domineret af landets splittelse.
Anastasiades ønsker at genoptage forhandlinger med den tyrkisk-støttede nordlige del af landet efter valget.
Papadopoulos står derimod for en hårdere linje.
Den anden valgrunde finder sted den 4. februar.
Cypern har været delt i to, siden styrker fra Tyrkiet rykkede ind på den nordlige del af øen i 1974.
Det skete som reaktion på et græsk-cypriotisk kupforsøg med henblik på at gøre øen til en del af Grækenland.
Den tyrkisk-cypriotiske del i nord fylder en tredjedel af øen, og det er den fattigste del af det splittede land.
Cypern blev formelt medlem af EU i 2004, men EU-reglerne er suspenderet for den tyrkiske del af øen.
/ritzau/Reuters