Cykler, børnehaver og selvstændighed: Derfor er Danmark forbillede for catalanere på valgdagen
Catalanske politikere elsker at spejle sig i det danske samfund, når de fremlægger deres vision om Catalonien som et selvstændigt land.
Catalanske politikere elsker at spejle sig i det danske samfund, når de fremlægger deres vision om Catalonien som et selvstændigt land.
Et selvstændigt Catalonien kunne være en slags Danmark ved Middelhavet. Det ynder catalanske politikere at henvise til, når de skal svare på, hvordan de ville klare sig alene uden union med Spanien.
»Vi har mange ligheder. Vi har nogle stærke samfund, hvor vi deler ønsket om at være fælles om beslutninger og projekter og samtidig arbejde for virksomheder, udvikling, energi og miljø på en bæredygtig måde. Og vi er næsten samme størrelse. I er vel otte, ni millioner mens vi er lidt over syv,« siger Teresa Pallarés Piqué, der er kandidat ved torsdagens catalanske selvstyrevalg for det borgerlige uafhængighedsparti »Junts per Catalunya«.