C.V. Jørgensen fik nakkehårene til at rejse sig i Store Vega
Efter otte års pause fra scenerne står den store danske sangskriver stadig distancen. Lørdag aften var både stemme og band i forrygende form.
Efter otte års pause fra scenerne står den store danske sangskriver stadig distancen. Lørdag aften var både stemme og band i forrygende form.
Der findes allerede to konkurrerende fortællinger om C.V. Jørgensens comeback til den danske livescene.
Den ene udlægger det nærmest som Jesus’ genopstandelse - en hårdt tiltrængt genkomst til dansk musiks mest respekterede rockpoet, som vi skal være lykkelige for igen har fundet tid til at komme ned fra bjerget og prædike sin gospel for os.