Blidt smilende toner Kati Levoranta frem på Rovios hjemmeside, iklædt en pink sweatshirt med et Angry Birds-motiv og en spilfigur under armen. Det er ikke en arbejdsuniform, man normalt forestiller sig at se en jurist i.

Men den 47-årige finske kvinde har i snart to år været topchef for producenten bag det populære mobilspil Angry Birds, der er et af de mest downloadede nogensinde. Det gør hende på mere end én måde til en usædvanlig skikkelse i techbranchen.