»Vi har besluttet at stoppe vores aktiviteter i Polen, da der ikke længere er potentiale for at drive profitabel forretning i vores eget regi. Vi har gjort en målrettet indsats for at håndtere denne udfordring optimalt i forhold til vores medarbejere, vores kunder og vores aktionærer,« siger koncernchef Thomas Honoré fra Columbus i en meddelelse.

I stedet vil Columbus' aktiviteter i Polen blive overtaget af et lokalt selskab, Xplus, som bliver foretrukken partner og franchisetager for Columbus.

Til gengæld bliver Columbus foretrukken partner for Xplus i de lande, hvor det danske selskab er til stede.

»Columbus' nuværende kunder i Polen vil blive opfordret til at indlede et samarbejde med Xplus eller med Columbus' datterselskab i Litauen,« skriver selskabet i meddelelsen.

Ændringerne får dog ikke indflydelse på Columbus' udmeldte forventninger til 2013, oplyser IT-selskabet.