Efteruddannelse og kompetenceudvikling er to af de store buzzwords i erhvervslivet i øjeblikket. Men de fleste af os, uanset om vi sidder i medarbejderens eller chefens stol, kender til tvivlen. Er det i virkeligheden spild af tid? Giver det effekt på top- og bundlinje? Bliver jeg bedre til mit arbejde?

Den udfordring besluttede Claus Johansen sammen med brødrene Jens og Peter Hindkjær i marts 2015 at finde en løsning på. De tre havde på det tidspunkt konsulentfirmaet Salesforce1, der lever af rådgivning, efteruddannelse og performancemåling.