Citroën er en af tidens modigste bilproducenter. For mens en del producenter har travlt med at blive så mainstream som overhovedet muligt, går Citroën en anden vej. De lader til at have besluttet, at de igen vil lave biler med karakter og en unik æstetik. Altså franske biler som vi kendte dem, før fransk bilindustri troede, de skulle lave tyske biler. Citroën C4 Cactus er et fantastisk produkt af den filosofi. En simpel bil med simple tekniske løsninger, men pakket i et design, der vækker opsigt med sine ’air bumps’ på siden og en minimalistisk kabine. Det er samme boldgade, Citroën bevæger sig i med deres nye C3. De høster frugterne af at dele moderselskabet PSA med Peugeot og bruger derfor en masse mekanik fra danskerfavoritten Peugeot 208. Så platform, motorprogram og udstyrsmuligheder var på den måde givet på forhånd. Men man må give Citroën, at de har fået et markant anderledes resultat ud af genpølen.
Samme ingredienser – nyt resultat
Hvis vi starter der, hvor de er ens. Motorprogrammet er det samme. Testbilen er en 1,2-liters benzinudgave med 82 hk uden turbo, der er rigtig fin. Gearkassen er desværre en gammel kending. Desværre fordi PSA’s 5-trins gearkasse føles upræcis og har for lang en vandring. Men man kan leve med det slatne gearskifte, da det ikke er nok til at slå motorens fine basiskvaliteter ihjel. Bundtrækket kombineret med en relativ lav gearing betyder, at C3 føles kvik og veloplagt selv i udgaven med 82 hk, og kører du mest bykørsel, er det svært ikke at anbefale netop denne udgave. Fordi den ikke har turbo, er den også relativt nøjsom med brændstoffet. På papiret kører den 21,7 km/l, mens jeg ved bykørsel lå på omkring 20 km/l. Der, hvor kæden hopper af, er på motorvej. Her flirter den med 3.000 o/min ved 130 km/t. Det er for mange omdrejninger, og det koster på forbruget. Så 82 hestes-udgaven kommer til kort på motorvej – ellers er den en decideret charmetrold.