Ikoner fra dansk designs guldalder, etniske mønstre, abstrakt kunst og sjove fund fra landets loppemarkeder er opskriften på et personligt hjem, hvis du spørger smykkedesigner Karen Norup og sælger Jess Dalsgaard.

»Vi bruger løs af forskellige stilarter, og vi mikser gerne både gamle og mere moderne ting. Egentlig indretter vi bare med de ting, vi kan lide, uden at tænke så meget over, hvad der passer ind,« fortæller Karen Norup.